Kort sagt er en lockout en konflikt, hvor en arbejdsgiver i al sin enkelthed udelukker de ansatte i virksomheden eller organisationen fra at arbejde.
De bliver bogstaveligt talt “låst ude”, hvorfra navnet til konflikten også kommer fra. I Danmark sker det meget sjældent, men det kan hænde.
Hvordan kan en lockout finde sted?
En lockout kan eksempelvis finde sted, hvis der ikke kan laves en overenskomstaftale mellem to parter. Hvis forhandlingerne bryder sammen, og de to parter ikke kan nå til enighed, kan det ende med, at de berørte, det vil sige de personer der er med i fagforeningen som forhandler, kan blive lockoutet.
Det er dog kun i de ekstreme situationer, at det vil gå så langt som til at blive en lockout. Der er ingen, der er interesserede i, at konflikten ender ud i en lockout, da det koster en masse penge og berører en masse mennesker, som dermed ikke får mulighed for at gå på arbejde.
Hvornår var der sidst lockout i Danmark?
Den sidste og måske mest dækkede lockout i Danmark var i 2013, hvor den såkaldte Lærerlockout fandt sted. Det var en konflikt, der varede over hele 25 dage. Da der var tale om det meste af den danske lærerstand, endte over 67.000 lærere med at blive lockoutet.
Dermed var der stort set ingen undervisning i de 25 dage, hvor lockouten stod på. Over en halv million elever blev berørt af situationen, og den eneste lappeløsning var tjenestemandsansatte, som i enkelte tilfælde kunne træde til. Ellers var der ikke noget at gøre, før de to parter bliver enige, eller der kommer en indgriben fra statens side, som var tilfældet i lærernes lockout i 2013.
Hvem bliver berørt af en lockout?
Først og fremmest bliver de ansatte berørt at en lockout. Det er dem, der ikke kan gå på arbejde, og det er deres hverdag, der bliver vendt op og ned.
Men de personer, der er direkte involveret med de personer, der bliver lockoutet, bliver også berørt, akkurat som eleverne blev det i 2013, da deres undervisere ikke længere måtte møde ind på arbejde. Dertil kommer de involveredes familier, børnenes familier osv, da børnene i Lærerlockouten nu ikke kunne gå i skole og i mange tilfælde måtte forældrene derfor blive hjemme fra deres arbejde for at passe børnene.
Hvor lang tid varer en lockout?
Det kan være svært at svare på, hvor lang tid en lockout varer, for der er ingen faste rammer omkring det. Den varer indtil de to involverede parter har fundet en løsning, eller indtil staten vælger at involvere sig i sagen.
I 2013 varede lockouten hele 25 dage, men den kunne sagtens være blevet meget længere, hvis der ikke havde været en indgriben fra statens side, fordi de to parter i sagen, KL og Lærernes Centralorganisation ikke kunne blive enige.
Hvordan slutter en lockout?
Der er som sådan ingen, der er interesserede i at få en lockout. Det er en nødhandlind, som kan være nødvendig at bruge, hvis forhandlingerne ikke kommer nogen steder. Derfor er alle de involverede parter også fast besluttet på at stoppe en lockout så hurtigt som overhovedet muligt ved at få lavet en fælles aftale.
Så lockouten slutter, når de involverede parter er blevet enige, og lockouten dermed bliver ophævet, så de ansatte igen kan vende tilbage til deres arbejde. Hvis de to parter ikke kan blive enige, og hvis der er tale om offentligt ansatte, der påvirker store dele af samfundet, kan det i sidste instans ende med, at staten blander sig for at få løst problemet hurtigt.
Kan du risikere at blive lockoutet?
I princippet kan alle medlemmer af en fagforening risikere at blive lockoutet eller ramt af en lockout. Hvis din fagforening ikke kan blive enige i en forhandling med en anden part, kan det sagtens ske, at du bliver ramt af en lockout, hvis det kommer helt derud.
Men i langt de fleste tilfælde bliver problemerne og forhandlingerne løst, inden det ender ud i en lockout. Så selvom det godt kan ske, og du kan risikere at blive lockoutet, er ikke stor sandsynlighed for det.
Kan der komme endnu en lockout i Danmark?
Ja, der kan sagtens komme endnu en lockout i Danmark. Men efter hvad vi så i 2013, får parterne forhåbentligt fundet en løsning, inden en halv million mennesker plus deres familier bliver berørt af lockouten i 25 dage.
Lærernes lockout i 2013 er nok ikke den sidste lockout, vi har set i Danmark, men forhåbentlig kommer der ikke til at være en lige så lang lockout på noget andet tidspunkt. Det ville i hvert fald være ærgerligt, hvis en forhandling skulle komme så langt ud, at det skulle ende i en 25 dages lockout af mere end 60.000 offentligt ansatte.
Hvad kan du gøre hvis du bliver berørt af en lockout?
Som almindelig person er der desværre ikke så meget, du selv kan gøre, hvis du bliver berørt af en lockout. I hvert fald ikke i forhold til at løse selve konflikten.
Hvis du gerne vil gøre noget aktivt, kan du overveje at gå med i nogle af de eventuelle fredelige demonstrationer, som der måske finder sted. Der var i hvert fald mange lærere på gaden under lockouten i 2013, så i sådan en situation kan du være med til at gøre en forskel ved at stille dig op og demonstrere for at få kastet lys på sagen.
