Hvordan kysser man?

Det ved du godt, tænker du. Du spidser munden, så trykker du dine spidsede læber mod den, som skal have kysset. På kinden, munden, hånden eller måske i panden. Ja, ja, men hvordan kysser man godt?

 

Der er intet – eller næsten intet – der kan måle sig med et kys fra ham eller hende du holder af. Men ligesom ikke to mennesker kysser ens, er det også forskelligt fra person til person, hvornår man synes, at et kys er godt.

Simple kysseregler

Lad os lige få nogle simple kysseregler skitseret:

  1. Sørg for at børste tænder efter du har spist, og inden du går i byen – der er intet, der er så kvalmende, som at kysse én med dårlig ånde.
  2. Hav evt. tyggegummi med dig, så du hurtigt kan gøre din ånde frisk og lækker. Men husk lige at spytte det ud, inden I går i gang.
  3. Fugt dine læber med din tunge, lige inden jeres læber rammer hinanden, ellers kan det blive en tør og ubehagelig fornøjelse.
Hvordan kysser man?
Hvordan kysser man?

Et spørgsmål om teknik

Når ovenstående forhold er klaret, så er der kun selve kysset tilbage.

  1. Slap af i læberne, og hold dem lettere adskilt.
  2. Drej hovedet lidt på skrå, så næsen ikke kommer i vejen.
  3. Tryk ikke dine læber hårdt mod den udvalgtes læber, men i stedet blidt og forsigtigt.
  4. Tal, grin, host og nys er selvfølgelig bandlyst, imens I kysser.

 

Hvordan kysser man med tungen?

Tungekysset. Det første tungekys. Mavekriller, hjertebanken, nervøsitet, magi i luften. Uanset hvordan det var, så kan næsten alle huske deres første tungekys. Men hvordan ved du, om den anden vil tungekysse? Og hvordan gør man?

  1. Hvis du gerne vil tungekysse, starter du som forklaret ovenfor. Herefter begynder du at åbne munden lige så forsigtigt.
  2. Hvis han eller hun også åbner sin mund, så rør hans eller hendes tungespids med din tungespids.
  3. Lad din tunge køre rundt i små cirkler. Først langsomt, så lidt hurtigere, så langsomt igen og så forfra.
  4. Drej lidt på hovedet med mellemrum.
  5. Hold pause ind imellem – I skal jo også trække vejret og synke.

Kys er sundt

Kys alt det, I har lyst til. Kys er nemlig afstressende.

 

At kysse er afstressende, fordi stresshormonet kortisol mindskes, når du kysser. Det skyldes, at du slapper af og ikke spekulerer over en masse forskellige ting. Så kys bare løs derude!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.