Hvad er Skyr?

Hvad er skyr og hvad er Skyr lavet af?

Skyr er et surmælksprodukt i samme stil som Kvark, ymer og yoghurt. Skyr stammer fra Island, og er bl.a. kendetegnet ved disse egenskaber:

  • Lavt fedtindhold
  • Højt proteinindhold
  • En tyk konsistens (i stil med græsk yoghurt)

Skyr fremstilles traditionelt af skummetmælk, hvilket giver det lave fedtindhold. Kombinationen af lavt fedtindhold og højt proteinindhold har gjort Skyr særdeles populært, da denne kombination kan virke slankende. Udover det lave fedtindhold, så giver den høje koncentration af proteinindhold at Skyr er særdeles mættende. Dermed spiser man mindre, og har lettere ved at holde den slanke linje.

Hvad er skyr og hvad er Skyr lavet af?
Hvad er skyr og hvad er Skyr lavet af?

Skyr er blevet fremstillet på Island i mere end 1.000 år. I Danmark blev det fremstillet i en periode i 1940’erne. Men først i 2006 genoptog man produktionen i Danmark. I de sidste ca. 10 år er Skyr boomet i Danmark, samt mange andre lande.

Skyr tilbud

Skyr sælges i mange dagligvarebutikker. Den mest normale indpakning er en plastikbøtte med 1 liter Skyr. Normalprisen de fleste steder er mellem 30 kr. og 35 kr. for denne 1 liters bøtte.

Skyr er med jævne mellemrum på tilbud. Normal tilbudspris er omkring 20 kr. for en 1 liters bøtte. Men tilbud kan naturligvis varierer. En pris på 25 kr. er normalt også en tilbudspris og i enkelte tilfælde kan en 1 liters bøtte koste helt ned til 15 kr.

Skyr fås også i andre indpakninger. Man kan eksempelvis i Aldi købe Skyr i 0,5 liters bøtter. Prisen er her på ca. 10 kr. pr. bøtte, hvilket omtrentligt svarer til tilbudsprisen andre steder. Til gengæld er Skyr aldrig yderligere sat ned i Aldi. Her er prisen fast på ca. 10 kr. for en 0,5 liters bøtte.

Opskrifter med skyr

Man kan bruge Skyr til rigtig mange ting. Skyr er bl.a. populært til morgenmad med frugt eller musli ovenpå. Men Skyr kan også indgå i rigtig mange opskrifter.

Derfor vil vi i de følgende afsnit komme med vores bud på opskrifter med skyr.

Skyr is

Skyr is er en lækker dessert, som man kan lave selv.

Du skal bruge:

  • Skyr
  • Sukker eller andet sødemiddel
  • Vanille
  • Frosne bær eller andet til at give smag (brug gerne ca. en femtedel ift. Skyr. Så bruger du 500 gram Skyr, så skal du bruge ca. 100 gram bær.)

Fremgangsmåde:

  • Blend alle ingredienser.
  • Kom blandingen i fryseren
  • Tag blandingen ud af fryseren ca. hver halve time og rør rundt
    • Dette modvirker at der kommer frosttråde i din is (smagen er den samme, men konsistensen bliver bedre)
  • Efter ca. 4 timer er isen færdig og klar til servering

Skyr dressing

Man kan lave mange forskellige dressinger baseret på Skyr. En klassisk dressing til salat er Thousand island dressingen. En simpel udgave af denne kan laves ved at blande disse ingredienser:

  • 2 dl Skyr
  • 4 spsk mayonaise
  • 2 spsk tomatpure
  • 3 spsk tomatketchup (har du ikke begge dele, så bruger du bare 5 spsk af den du har)
  • Salt, peber og paprika i en passende mængde. Brug lidt ad gangen og smag efter hvornår du synes at din dressing har den rigtige smag.

Smoothie med skyr

Her findes der også rigtig mange muligheder. Her giver vi dog en god grundopskrift på smoothie med skyr:

  • 2 dl Skyr (eller 1 dl Skyr + 1 del mælk)
  • 0,5 banan til at give naturlig sødme (du kan også bruge sukker, vanillesukker eller andet sødemiddel)
  • 1-2 dl frugt eller bær (du kan både bruge frosne og friske)

Kartoffelsalat med skyr

Her kommer en god opskrift på kartoffelsalat med skyr:

  • 800 gram kogte kartofler, skåret i stykker
  • 400 gram Skyr
  • 1 bundt purløg, klippet/skåret i små stykker
  • 1 spsk sennep
  • Salt og peber
  • Evt. 1 spsk mild karry, hvis det skal være en karrykartoffelsalat

Alle ingredienser skal blandes, så er kartoffelsalaten klar. Lav den evt. i god tid, da den holder sig fint i køleskabet.

Tunmousse med skyr

Her kommer en god opskrift på Tunmousse med skyr:

  • 2 dåser tun
  • 3-4 spsk Skyr
  • 1 spsk mayonaise
  • 1 rødløg fintsnittet
  • Salt og peber og gerne lidt citronsaft

Alle ingredienser skal blandes, så er Tunmoussen klar. Lav den evt. i god tid, da den holder sig fint i køleskabet.

Chiagrød med skyr

En nem måde at lave Chiagrød med skyr er ved at bruge Skyrbøtten, når der kun er ca. den rigtige mængde Skyr tilbage. Du skal bruge:

  • 1 dl Skyr
  • 1 dl mælk
  • 1 spsk Chiafrø
  • Evt. lidt vanillesukker, Stevia, Sukrin eller andet sødemiddel

Fremgangsmåde: Put alle ingredienserne i Skyr bøtten og sæt låget på. Ryst bøtten grundigt så alle ingredienser bliver blandet. Sæt bøtten i køleskabet og vent minimum 6-8 timer.

Denne kan med fordel laves om aftenen og spises til morgenmaden.

Tzatziki med skyr

For at lave Tzatziki med skyr skal du bruge følgende ingredienser:

  • 1 agurk
  • 3 dl Skyr
  • 1 fed hvidløg
  • Salt og peber

Fremgangsmåde:

  • Pres hvidløget ned i Skyren.
  • Riv agurken og pres væden fra.
  • Put agurken i skålen og rør rundt.
  • Smag til med salt og peber.

Boller med Skyr

Man kan lave boller med skyr i rigtig mange afskygninger. Her kommer en nem opskrift på boller med Skyr og havregryn.

Ingredienser:

  • 25 gram gær
  • 2 dl vand
  • 3 dl Skyr
  • 2 dl havregryn
  • 6 dl mel
  • 1 tsk salt
  • 1 spsk honning, sukker eller andet sødemiddel

Fremgangsmåde:

  • Rør gæren ud i vandet
  • Rør derefter Skyren i
  • Rør resten af ingredienserne i
  • Lad dejen hæve i 1-2 timer
  • Form boller og put dem på en bageplade
  • Lad gerne bollerne hæve igen i ca. en halv time
  • Bag bollerne i ovnen ved ca. 200 grader varmluft
  • Bagetid ca. 15 minutter

Coleslaw med Skyr

Her kommer en simpel opskrift på Coleslaw med Skyr.

Ingredienser:

  • 0,5 hvidkål, snittes/hakkes fint
  • 8-10 gulerødder, snittes/hakkes fint
  • 2 dl Skyr
  • 1 spsk mayonaise
  • 2 tsk sukker eller andet sødemiddel
  • 1 spsk balsamicoeddike eller evt. 1 spsk æblecidereddike
  • Salt og peber

Fremgangsmåde:

  • Rør alle de våde ingredienser sammen til en dressing
  • Vend hvidkål og gulerødder heri
  • Smag til med slat og peber

Broccolisalat med skyr

Her kommer en simpel opskrift på Broccolisalat med skyr.

Ingredienser:

  • 1 broccoli, kogt ganske let eller rå, derefter skåret i mindre stykker (ikke for småt)
  • 0,5 rødløg nittet fint
  • 2 dl Skyr
  • 1 spsk balsamicoeddike
  • Lidt honning eller sødemiddel
  • 50 gram tranebær
  • En håndfuld nødder hakket groft
  • Salt og peber

Fremgangsmåde:

  • Rør alle ingredienserne sammen og smag til med salt og peber

Skyr kalorier

Skyr naturel indeholder omkring 60 kalorier pr. 100 gram. Er det ikke naturel, men i stedet med vanille eller frugtsmag, så vil der ofte være mellem 85-90 kalorier pr. 100 gram.

Skyr næringsindhold

Næringsindhold for Skyr varierer efter mærke og om det naturel eller med frugt.

  • Næringsindhold for 100g Skyr naturel er gennemsnitligt: 60 Kcal, 0,2 gram fedt, 3,5 gram kulhydrat og 11 gram protein.
  • Næringsindhold for 100g Skyr med frugt er gennemsnitligt: 86 Kcal, 0,2 gram fedt, 10,2 gram kulhydrat og 9,7 gram protein.

Kan man fryse skyr?

Ja, der er ingen problemer i at fryse Skyr. Ofte vil Skyren skille lidt, så der er en del væske, når din Skyr tør op. Denne væske kan du røre rundt i Skyren, og så er din Skyr, som da du købte den.

Hvis din Skyr står i en periode i dit køleskab, så kan den også begynde at skille. Dette har ingen betydning for holdbarheden af din Skyr. Løsningen er simpelt at røre rundt i Skyren.

Er der laktose i skyr?

Ja, som udgangspunkt er Skyr lavet på skummetmælk og indeholder derfor laktose. Men der findes også laktosefri Skyr, hvilket du kan læse om i næste afsnit.

Laktosefri skyr

Har du laktoseintolerans (også kaldet mælkesukker-intolerans), så er der behov for laktosefri produkter. Der kan også være andre grunde til at vælge laktosefrie produkter. Derfor er det heldigt at flere almindelige dagligvarebutikker er begyndt at forhandle produkter der er laktosefri. Skyr findes også i en laktosefri udgave, så kig i dit supermarked efter denne. Måske skal du i lidt forskellige dagligvarebutikker inden du finder den laktosefri Skyr, da det ikke er alle der forhandler den. Men det ér muligt flere steder.

Hvad hedder Skyr på engelsk?

Det engelske navn for Skyr er Skyr. Det hedder simpelthen det samme på både dansk og engelsk. Dette skyldes at man i begge lande har importeret det islandske navn, hvor det naturligvis også hedder Skyr.

Hvordan udtales skyr?

Den korrekte udtale af Skyr er ikke lige ud af landevejen. Den mest almindelige form i daglig tale er bare at udtale det Skyr. Men den mest korrekte udtale af ordet kommer fra Island, og her udtales y’et som et i, og der skal rulles med tungen på det sidste r.  Ordlyden er derfor [ski:r].