Hvordan skriver man en ansøgning?

Er du ledig på arbejdsmarkedet, eller er du bare træt af dit job og ønsker at prøve noget nyt, så kommer du ikke uden om at skrive en ansøgning. Men hvordan skriver man en ansøgning, så arbejdsgiveren bliver interesseret.

Hvordan skriver man en ansøgning?
Hvordan skriver man en ansøgning?

Selvom du måske i første omgang har ringet til den potentielle arbejdsgiver eller mødt personligt frem på arbejdspladsen, så er sandsynligheden for, at de beder om noget på skrift næsten uundgåelig.

Hvordan skriver man en ansøgning, der er interessant?

Du kommer heller ikke uden om et cv – hvordan du laver det, kan du læse i vores artikel her. Nogle arbejdsgivere læser dit cv først, hvorefter de går videre til din ansøgning, andre gør det omvendt. Lige gyldigt i hvilken rækkefølge det foregår, dér hvor du søger, så er det vigtigt, at du skriver en ansøgning, der skiller sig ud fra mængden.

 

Der findes ikke nogen endegyldig formel for den perfekte ansøgning. Men ét er vigtigt, brug ikke ansøgningen fra sidst. Ikke to arbejdspladser er ens, derfor skal dine ansøgninger heller ikke være det.

Du har fire linjer til at gøre din ansøgning interessant og fange din modtagers opmærksomhed. Disse fire linjer skal simpelthen få arbejdsgiveren til at stoppe op.

De fire linjer

Du starter selvfølgelig med en overskrift. Søger du en opslået stilling, bør du skrive stillingsbetegnelsen, søger du uopfordret, kan du bruge den til at sælge dig selv.

 

Herefter skriver du en salgstale: Hvorfor du vil arbejde lige netop i deres virksomhed og branche, og hvad du kan bidrage med – på fire linjer. Er de første fire linjer uinteressante for din modtager, havner du allerede her i papirkurven.

Personlige og faglige kompetencer

Nu skal du fortælle om dine faglige kvalifikationer, som har relation til den stilling, du søger. Er det en opslået stilling, så understreg de kompetencer arbejdsgiveren efterspørger i stillingsannoncen. Er det en uopfordret ansøgning, så studér firmaets hjemmeside, og find deres mål og visioner, og skriv ud fra dem.

 

På samme måde gør du med dine personlige kompetencer.

Afslutning

Til sidst i din ansøgning skal du lægge op til, at du naturligvis gerne vil have et personligt møde, hvor du kan uddybe din ansøgning yderligere. Det er samtalen, der er målet med din ansøgning.

Hele ansøgningen skal helst ikke fylde mere end en A4-side. Husk at læse korrektur på ansøgningen, eller få en anden til at gøre det.

Held og lykke!

 

Læs her mere om jobsøgning

Læs her mere omkring mere effektiv jobsøgning

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.