Du åbner munden – højt op – strækker trommehinden samtidig med, du hiver en ordentlig portion luft ind, udstøder en karakteristisk gabelyd, hvorefter du udånder luften igen. Vi gør det alle – eller næsten alle. Vi gør det ubevidst og ufrivilligt. Dyr gør det også. Fostre gør det allerede fra 11-ugers alderen. Vi smitter andre med det. Men hvorfor gaber man egentlig?
Vi ved det ikke! Kort og godt. Det er faktisk lidt af et mysterium, og forskerne er langt fra enige. Men der er et hav af myter og teorier. Nogle teorier er mere velunderbyggede end andre.
Sejlivet myte
En af de mest anvendte forklaringer er, at når du er træt, skal du have ilt til hjernen, og derfor gaber du. Lille Peter er træt, når han gaber, så derfor sendes han i seng.
Det er ikke helt korrekt, men det kan godt have noget med søvn at gøre. En af teorierne er, at det at gabe regulerer hjernens temperatur. Når du er træt og søvnig stiger temperaturen i hjernen en lille smule, og derfor begynder du at gabe for at nedkøle hjernen.
Motion for ansigtet
En anden teori er, at det blot er en refleks, ligesom du strækker ben, hvis du har siddet længe ned, har du også behov for at strække kæbemusklerne. Men om den er særligt velunderbygget, vil vi sætte spørgsmålstegn ved. Det burde jo så betyde, at den der taler meget, gaber mindre.
Hvorfor gaber man, når sidemanden gaber?
Bare det at høre en anden gabe, kan få dig til at gabe. Eller det at forestille dig en anden, der gaber. Det var svært ikke at gabe, mens vi skrev om emnet. Kan du sige dig fri for at have gabt, mens du har læst dette?
Forskerne mener, at smittefaren er højere, hvis du har et nært forhold til, den som gaber, end hvis du ikke kender vedkommende.
Andre mener, at det er for at vise vores ”flok”, at vi er beredt, så derfor sætter det smitsomme gab alle i ”flokken” i samme beredskab. Eller at det er en måde at vise vores følelsesmæssige kontakt til hinanden. En form for empati for at vise sammenhold, lidt ligesom det faktum at smil smitter.
Summa summarum er, at vi ikke ved det. Vi ved ikke hvorfor man gaber, og vi ved ikke, hvorfor det er så smitsomt. Men det er ikke træthed eller kedsomhed, der er grunden.