Vi har alle sammen prøvet det, og alligevel er det tabubelagt at tale om. Selvom det er helt naturligt og sker flere gange om dagen, så kan det være både pinligt og ildelugtende når det sker. Prutten er en uundgåelig del af vores hverdag, men hvorfor prutter vi egentlig?
Gasser fra tarmen
En prut opstår, når en blanding af gasser fra den nedre del af tarmen bliver presset ud gennem numsen, eller anus, efter en anden frivillig eller ufrivillig bevægelse af lukkemusklen.
Prutter består mest af kvælstof, men indeholder også andre gasser, som kommer fra kroppens fordøjelsesprocesser. En del af tarmgassen kommer fra den luft, vi sluger, når vi spiser og drikker. Den anden del opstår som biprodukt under fordøjelsen eller efter en ufuldstændig fordøjelse i maven eller tarmen, når maden nedbrydes.
Den fæle lugt kommer fra små, fede syrer og svovlholdige molekyler, der opstår under nedbrydningen af proteiner. Hver dag passerer 7-10 liter gas gennem tarmen, men kun en halv liter slipper ud som prutter.
Kålprutter lugter som rådne æg
Hvis du spiser en kost, der er rig på kål, bønner og fuldkorn, fører det til større produktion af gasser, og dermed stiger antallet af prutter. Det større antal prutter skyldes det høje indhold af kostfibre i kosten, som tarmbakterierne omdanner til gasser. Da fiberrig kost er vigtig for sundheden, er prutter en lille pris at betale.
Hvilken gas din prut består af, og derved også dens lugt, afhænger i høj grad af, hvad du spiser, og hvilken sammensætning af tarmbakterier du har. Eksempelvis lugter kålprutter ofte som rådne æg pga. stor mængde af svovl-forbindelser.
Prutter er sunde
Som nævnt danner man mere tarmgas, når man spiser fiberholdig mad. Så prutten kan altså være et sundhedstegn eller et bevis på, at du spiser fornuftigt.
Men prutten i sig selv har også helbredsmæssige fordele. Gassen, som får dine prutter til at stinke, kan være nøglen til at hjælpe mange syge mennesker. Små mængder af prut-gassen svovlbrinte kan være med til at beskytte mitokondrierne, som er små kraftværker i menneskets celler.
Tarmgassen kan derfor mindske celleskader, og dermed forebygge en lang række sygdomme, som eksempelvis diabetes og demens.
Forskere mener, at når celler i kroppen er syge, trækker de enzymer til sig, der danner små mængder svovlbrinte. Svovlbrinte er som bekendt det der får prutter til at lugte, men de kan altså også hjælpe menneskets celler til at overleve. Hvis ikke cellerne trækker enzymer til sig, dør de. Derfor har man udviklet et stod der hedder AP39, som indeholder svovlbrinte, der kan beskytte mitokondrierne hos stressede celler og dermed bliver cellerne holdt i live.