I 2020 falder påsken fra skærtorsdag den 9/4-20 til 2. Påskedag mandag d. 13/4-20.
I alle religioner og samfund har man forskellige helligdage og traditioner, som man ynder at tage frem og holde fast i af den ene eller anden grund. Mange af disse helligdage er defineret af de personer, der afholder dem. I islam kender vi f.eks. fastemåneden Ramadan, der slutter med en stor festdag, og der er også andre eksempler fra forskelligartede samfund rundt i hele verden.
Her i Danmark har vi en statsreligion, som er den lutheransk, protestantiske kirke, hvor vi fejrer Jesus som Guds enbårne søn. Dette leder til, at vi har en del helligdage, som henviser til Jesus’ liv, og nogle af disse ligger i påsken, som er de vigtigste dage i den protestantiske kristendom. Men hvornår er det egentlig rigtig påske for danskerne, og hvilke elementer fra religioner og samfundet spiller ind på vores fejring af påsken? Dette vil vi forsøge at komme nærmere ind på i denne artikel.
Hvad ligger til grund for den danske fejring af påsken?
Vi holder alle sammen i større eller mindre grad fast i påsken som en af de faste og elskede traditioner, men der er forbløffende mange, der ikke har begreb om, hvorfor vi fejrer påsken, og hvad der er sket på de enkelte, navngivne dage i påsken.
Den kristne fejring af påsken har baggrund i Kristi Opstandelse, hvor Jesus genopstod fra de døde for at fare til himmels og give menneskerne syndsforladelse. Påsken starter allerede søndagen før det, som vi kender som påskeugen (påskeferien for mange). Denne søndag kaldes Palmesøndag, da det var her, at Jesus gjorde sit indtog i Jerusalem ridende på et æsel. Folket tilbad ham som en konge med alleer af palmeblade, deraf navnet på dagen. Herefter forkyndte Jesus sin viden om Gud til folket i Jerusalem, indtil næste helligdag som er Skærtorsdag.
Skærtorsdag markerer den torsdag, hvor Jesus indstiftede nadveren i den kristne tro ved at spise sit sidste måltid sammen med sine disciple. Det er fra denne dag, at de klassiske fraser: “Dette er Jesu Kristi legeme” og “Dette er Jesu Kristi blod” stammer fra. Denne dag er også skildret på mange malerier, det mest kendte af Leonardo Da Vinci, der viser de 13 mennesker omkring bordet. Selve navnet “Skærtorsdag” kommer sig af den simple ting, at Jesus vaskede fødderne på sine disciple for dermed at gøre dem rene/skære.
Næste dag i påskeugen kaldes Langfredag og er en af de absolut vigtigste dage i påsken. Det er på denne dag, at Jesus blev hentet og stillet for en dommer, der pga. af pres fra kongen af Jerusalem dømte Jesus til døden ved korsfæstelse.
Herefter blev Jesus korsfæstet, hvorefter han efter lang tids lidelse ender med at dø på korset. Dette giver også navnet “Langfredag”, da lidelserne fik dagen til at føles ekstra lang for både Jesus og alle hans tilhængere.
Herefter følger der en lørdag, hvor der ikke skete noget spektakulært, andet end at folket selvfølgelig sørgede over Jesu død, men den leder frem til Påskesøndag, der er den store festdag i påsken. Påskesøndag markerer nemlig den fest, som folket i Jerusalem holdt efter at have opdaget, at Jesus ikke længere var i hans grav, men måtte være steget til himmels. Dette er derfor en glædens dag, hvor folket kom sammen omkring mad og hinanden for at hylde Jesus. Derfor er Påskesøndag en af de helt store dage for påskefrokoster i Danmark.
2. Påskedag er en nyere tilkommen dag i påskeregnskabet, og det er en dag, som er særlig unik for Danmark og nogle få andre lande. Tillægger man dagen et religiøst/historisk budskab, så kan det være en forlængelse af festdagen, hvor man fortsatte fejringen af Jesus. Perspektiverer man i stedet dagen til det danske, postmoderne samfund, som vi har i dag, så kan dagen være opstået, fordi man havde brug for en fridag efter den heftige fejring Påskesøndag.
Alt dette ligger til grund for den påske, som vi har i dag, og der er ingen tvivl om, at alle disse historiske og religiøse perspektiver bidrager til en større forståelse af, hvorfor dagene ligger, som de gør, og hvorfor vi fejrer påsken. Dette glemmer mange, men vi håber, at du ved at have læst dette vil huske det fremover 🙂
Men hvornår er det så påske?
Det helt store spørgsmål hver eneste år er, hvornår det så endelig er påske, da påsken aldrig har nogle faste datoer, hvor dagene falder. Og det er egentlig helt forståeligt, at folk ikke kan finde ud af det, da der er nogle meget specifikke træk, der udgør beregninger af påskens placering.
Påsken ligger først og fremmest sådan, at Påskedag – altså søndag i påskeferien – altid er den første søndag efter første fuldmåne efter forårsjævndøgn. Dette lyder utrolig kompliceret, hvilket det egentlig også er, og det betyder også, at de færreste almindelige danskere har mulighed for at udregne påskens placering uden nogen hjælp. Men som følge af kriterierne er det altid fuldmåne på et eller andet tidspunkt i påskeferien.
Derudover gælder der også, at Påskesøndag skal falde mellem 22. Marts og 25. April – hvilket kan være en hjælp til den omtrentlige placering af påsken. Datoerne for påsken markerer ikke bare helligdagene, men de har også indflydelse på, hvornår Store Bededag, Kristi Himmelfartsdag og Pinsedag falder, da disse skal tælles efter Påskedag.
Men nu tænker du sikkert: Jeg vil altså gerne vide, hvornår påsken falder næste år, så hvad skal jeg gøre? Her er der heldigvis hjælp at hente på nettet, hvor du f.eks. på denne side kan se datoerne for påskedagene helt frem til år 2020. Dette er vores bedste bud, da en evt. udregning vil være svær og besværlig at udføre. Alternativt kan du hos DMI finde ud af hvornår den næste fuldmåne finder sted efter forårsjævndøgn (som er et tidspunkt mellem den 20-22 marts).
Til information kan vi samtidig fortælle, at påsken i år (2015) falder fra skærtorsdag den 2/4-15 til 2. Påskedag mandag den 6/4-15.
Traditioner i forbindelse med påsken
Som med alle andre højtider og helligdage er der i påsken en masse forskellige traditioner, som stolt bliver holdt i hævd i de små danske hjem over hele landet. Mange af dem er meget generelle, mens andre igen er unikke for specifikke landsdele og samfundsgrupper. Men uanset hvordan man fejrer påsken, så er fællesnævneren for alle danskere, at påsken er en dejlig tid, som man bruger i familie og venners lag. Det er dette fællesskab i bl.a. påsken, der gør, at danskere glæder sig over højtiderne, hvor de dermed kan komme tættere på dem, som de elsker.
Når dette så er sagt, så vil vi herunder gerne komme ind på en masse forskellige traditioner, som man ser i forbindelse med påsken: Nogle meget simple og uskyldige, andre lidt mere komplicerede og frækkere!
Påskeæggene
Ét af de mest elskede aspekter ved påsken for især de unge hoveder i familierne er påskeæggene. Påskeægget startede som tradition i de gamle danske bondehjem, hvor du påskedag under festlighederne kunne se karle og piger rende fra dør til dør og synge for æg: Fuldstændig ligesom man kender fra fastelavn. Dengang var æg på gårdene langt fra en selvfølge, og de var derfor en stor delikatesse, som gjorde påsken særlig speciel. Efterhånden som æg blev en mere almindelig spise rundt omkring i samfundet, blev hønseæggene skiftet ud med chokolade i stedet, hvor det første chokoladeæg blev produceret i 1917. Siden da har æggene spillet en central rolle for børn og unge over hele landet, hvor de farverige indpakninger bringer lys til børnenes øjne.
Det eneste, der er ændret ved selve påskeæg-traditionen i dagens samfund, er, at børnene ikke går fra dør til dør og synger for æg længere. Dermed har vi ikke sagt, at det ikke stadig er forbundet med et stykke arbejde at modtage et påskeæg fra andre folk: Man gør det bare med et gækkebrev i stedet!
Gækkebrevet
Gækkebrevet har sin oprindelse i de gammeldags Bindebreve, der oprindeligt blev givet på folks dåbsdag. Bindebrevene var ment som en form for spørg, og det er nøjagtig samme formål, som gækkebrevet har. Det “at gække” betyder egentlig bare “at narre”, og dette udmønter sig i, at man skal narre den person, der modtager brevet, til at gætte forkert på afsenderen af selv samme. Afsenderen af et gækkebrev er nemlig altid ukendt, og man skriver prikker på brevet svarende til det antal bogstaver, som man har i sit navn. Dermed skal modtageren gætte afsenderen: Gætter han/hende forkert skal det udmønte sig i et chokoladepåskeæg til afsenderen. Dette er en sjov og sammenholdsskabende måde at “arbejde” for påskeægget.
Et gækkebrev er heller ikke bare et klassisk brev, nej, der skal klippes i det, således at man opnår fantastisk flotte effekter, der samtidig kan imponere modtageren. Gækkebreve kan være ekstremt flotte kunstværker, hvis saksen kommer i hånden på den rette, men oftest er et gækkebrev med “hjemmelavet”-udseende dog mindst ligeså værdsat og elsket. For et gækkebrev er et priviligium at modtage: Det er et vidnesbyrd om, at der sidder en eller flere personer, der elsker dig af hele deres hjerte, og som har tænkt på dig som den første til at modtage brevet. Oftest kender modtageren godt afsenderen af gækkebrevet, men i langt de fleste tilfælde vælger modtageren at svare forkert, således at afsenderen kan blive honoreret med et æg!
Når man skal skrive et gækkebrev, skal man som allerede nævnt, ikke skrive sit navn, men i stedet et antal prikker, der svarer til bogstaverne i ens navn. Dette er selvfølgelig sjovt i sig selv, men det kan gøres endnu sjovere, hvis det akkompagneres af et sødt eller sjovt lille påskerim, som kun fantasien begrænser! Er du helt på bar bund eller bare ikke den kreative type, så vil vi herunder give dig et par eksempler på helt originale påskerim, der altid bringer et smil frem på modtagerens læber:
- “Gæk, gæk, gæk – mit navn er blevet væk”
- “Mit navn det står med prikker, pas på det ikke stikker”
- “Mit navn det står med fregner, pas på det ikke regner”
- “Gæk, gæk, gæk – mit navn det står med lopper, pas på de ikke hopper”
Dette er selvfølgelig kun et fåtal af rim og remser, nogle er kortere, nogle er længere, og som før skrevet: Kun fantasien og de kreative evner sætter grænserne – du kan bare slå dig løs med flotte floskler og fremragende gloser!
Påskefrokosterne
En anden tradition, der bestemt også kræver et afsnit for sig selv, er påskefrokosterne. Påskefrokosterne kan for udefrakommende folkefærd virke grotesk og overvældende, da der oftest bliver fortæret ufattelige mængder mad og drukket utrolige mængder alkohol. Og selv for danskerne kan disse frokoster blive en tand for meget, men det er dog stadigvæk en af de mest elskede begivenheder i påskens hellige dage!
Hvad spiser man så til en påskefrokost? Dette er i høj grad et spørgsmål om traditioner i de enkelte regioner af Danmark, men der er dog nogle meget specielle retter, der kun fås til en påskefrokost. Én af disse er retten med det så mundrette navn: Skidne æg. På trods af dette ret så ulækkert klingende navn, så er retten utrolig delikat og en elsket spise. Retten består helt simpelt af hårdkogte æg i en sennepssovs, som bliver lavet forskelligt fra egn til egn. Dette lyder simpelt, det er simpelt, og det er frem for alt påske, når duften af retten breder sig ud i lokalet!
En anden meget yndet spise til påske er lam. Mange mennesker snakker om påskelammet, og det kommer sig af historien omkring Gud, der frelste jøderne i Egypten ved, at jøderne smurte lammeblod på dørene. Derfor spises der også typisk lam til en påskefrokost.
Selve frokosten indtages over 3 “måltider”, der som oftest først tæller et fiskebord med æg og diverse sovser for dernæst at blive skiftet ud med varme retter, som f.eks. lam, leverpostej, frikadeller og lignende, kødfulde retter. Til sidst stilles der op til et ostebord, hvor dagens sidste udfordring skal overkommes. Optionelt kan man blive budt på kaffe/te og kage til eftermiddagen, hvis ikke man er helt udmattet af ædegildets strabadser! Dette er den helt klassiske opbygning af en påskefrokost, men det kan som alt andet variere meget fra egn til egn.
Som tidligere skrevet indtager man oftest store mængder alkohol til en påskefrokost, men hvilke drikke får man denne alkohol fra?
Den drik, som man forbinder med alt lige fra fodboldkampe til julefrokoster til hyggeaftener i Danmark er øl, og der findes et utal af mikrobryggerier og specialøl til specielle lejligheder. Påsken er absolut ingen undtagelse, og der er en utrolig mængde forskellige påskebryg, der drikkes i store antal og med stor glæde hen over påsken. Dette er en af de mest typiske drikkevarer ved påskebordene, men som altid er der andre, og fremfor alt, mere promillefyldte alternativer.
Den helt store drik til nærmest enhver lejlighed – også til påskefrokosten – er snapsen. Snaps renser ganen, så man er klar til nye smagsindtryk, og danskere er meget glade for at drikke masser af det – hvilket så også resulterer i meget fulde mennesker. Og disse fulde mennesker forbindes også med påsken: Hvad er påsken uden en god frokost, hvor vi får endnu en chance for at drikke os selv under bordet? Dette er ultimativt det, der gør en påskefrokost mindeværdig, og det, som bringer væmmelse frem i udefrakommende folkefærd!
Påskeharen
En relativ ny tradition i Danmark, som er blevet importeret fra Tyskland er påskeharen. Påskeharen er et nærmest mytisk væsen, der gemmer farverige hønseæg i folks haver af mange forskellige grunde. Den mest plausible og mest brugte forklaring er, at haren engang ansås som et særdeles frugtbart dyr, og man ofrede derfor æg til haren for at sikre frugtbarhed i fremtiden. Dette udviklede sig senere til, at haren kom til folket med æg i påsken.
Påskeharen, som vi kender den, er først blevet en klassisk dansk tradition fra 1900-tallet og er siden blevet kendt og elsket blandt børn, der synes, at haren er sød eller sej. Haren ligger som sagt æg i haverne hos folk, og derfor er det også i mange danske familier blevet tradition, at man gemmer æg i haven, som de andre familiemedlemmer derefter skal finde. Dette er uhyre morsomt, og kreativiteten kender ingen grænser, når det perfekte æggeskjul skal findes!
Denne “gemmeleg” bliver lavet både med rigtige, hårdkogte æg, der bliver farvet i alle regnbuens farver, men også med chokoladeæg der skaber lidt større glæde, når de bliver genfundet.
Påskepynten
Ja, du havde sikkert gættet det, men påsken er ligesom traditioner som jul og lignende fyldt med fantastisk pynt, som kun kommer frem denne ene gang om året. Dette tæller alt lige fra små påskekyllinger, der ser søde ud, og til mere kreative påfund, som alle sammen holder sig i påskens ånd. Dette er typiske symboler fra påsken, som f.eks. påskeharen, påskeæg og alt det andet, som vi før har gennemgået! Det er selvfølgelig også obligatorisk at have påskeservietter og pynt på bordet til en påskefrokost!
En anden form for pynt, der er temmelig unik for påsken i forhold til f.eks. julen, er, blomster. Og nu tænker du sikkert: Jamen, vi har jo allerede blomster på bordene til andre lejligheder, så hvorfor er dette unikt for påsken? Det der gør blomsterne unikke til netop påsken er, at der pyntes op med blomster, der fungerer som de såkaldte “forårsbebudere” i det danske landskab. Dette bringer os mennesker tættere på naturen, og det er unikt, fordi blomsterne i den grad holder sig i påskens farver! Tag f.eks. en erantis som er en klassisk påske-blomst. Den er gul ligesom en kylling, og den spiller dermed sammen med resten af pynten i den varme stue. Dette kan også gøre sig gældende for en anden forårsblomst, nemlig krokussen, der dog også kan fås i et utal af andre farver. Yderligere skal vi ikke glemme påskeliljen, som netop har navn fra påsken, og som også har de gule påskefarver.
Blomsterne er med til at skabe farvespil i hjemmene, og der er ingen tvivl om, at vi tager dem ind, fordi det har været en psykisk hård vinter, hvor farverne har været udvisket, og hvor savnet af det grønne og frodige landskab har været stort. Derfor er det kun naturligt, at man bringer forårsbebuderne med til påskebordet, da man bliver glad i låget af de uvante farver!
Påske = kirke
Når man har proppet sig med mad og alkoholiske drikke, og måske i nogen grad har glemt, hvad det egentlig er, at man fejrer, så vælger rigtig mange danskere at tage i kirke og sætte lidt mere fokus på deres tilknytning til kirken og kristendommen. Dette er en ting, som ligger meget dybt i den danske kultur: At vi går i kirke og får forkyndt vores tro på kristendommen. Det er ligefrem en meget stor tradition i nogle familier, hvor man bl.a. tager i kirke, fordi det er hyggeligt, og fordi det i nogen grad gør, at man kan slappe af og være sig selv. Man kan være sammen med hinanden på en helt speciel måde i sådan en kirke, hvor man kan føle et fællesskab med alle, udover de personlige ting, som alle går og bakser med i en travl hverdag. Derfor ynder mange folk at tage i kirken i påsken.
Og dette er ikke bare en påstand, som man med lidt kritiske briller kunne fristes til at tro: Det er bevist ud fra optællinger, at påskedagene omkring Påskesøndag og 2. Påskedag er nogle af de mest besøgte dage i de danske kirker! Disse dage overgås kun af juledagene, og det er samtidig også en form for vidnesbyrd om, at vi, som nation, ikke har glemt, hvorfor det er vi fejrer påske: Vi skal måske blot mindes om det en gang i mellem!
Dette håber vi i hvert fald, at vi har været med til at hjælpe dig til at mindes, og vi er glade og beærede over, at du har læst hele denne artikel! Vi ønsker en god påske til dig og alle dine nærmeste og håber, at den vil blive ligeså fantastisk, som vi i hvert fald synes, at den altid er!