Gluten er et proteinstof, der findes naturligt i alle danske kornsorter. Gluten er vigtigt for hæve-processen når man bager, hvorfor mange bagere efterspørger høje glutenværdier i mel og korn. Det er også gluten der gør dejen elastisk, når man ælter, og professionelle bagere taler ligefrem om glutentesten, en test hvor man trækker dejen fra hinanden, og hvis man kan gøre den næsten transparent, så er glutenproteinet æltet tilstrækkeligt.
Glutenallergi
Det anslås, at op imod 50.000 danskere er glutenintolerante. Både voksne og børn kan blive ramt af glutenallergi, men de fleste får diagnosen i skolealderen. Når vi bliver ældre, så stiger risikoen for at få glutenallergi.
Personer over 50 år der ikke tidligere har fået konstateret glutenallergi, har eksempelvis dobbelt så stor risiko for at blive glutenallergikere, end resten af befolkningen. Glutenallergi er teknisk set ikke en allergi, men en tarmsygdom der forekommer ved indtagelse af glutenholdige produkter. Symptomerne er oppustet mave, diarre og mavesmerter.
Har jeg glutenallergi?
Mange har måske oplevet at have oppustet mave og mavesmerter som følge af et måltid. Det er ikke nødvendigvis et tegn på glutenallergi, men kan skyldes en lang række andre faktorer. Omvendt kan man også være glutenintolerant, uden at man mærker nævneværdige symptomer. Derfor mener man at det reelle antal glutenallergikere er højere end antallet af diagnosticerede danskere.
Hvis man er i tvivl, er det altid en god ide at få sin læge til at undersøge, om man er glutenintolerant. Lider man af cøliaki uden at få det diagnosticeret og behandlet, risikerer man nemlig at få ødelagt slimhinden i tyndtarmen. Behandlingsformen for cøliaki er en livslang diæt med glutenfri kost, så tjek med din læge inden du vinker farvel til øl, brød og pasta.
Kan man nikke genkendende til de førnævnte symptomer, kan man alternativt prøve at undgå glutenholdige produkter i en tid og selv mærke efter, om der sker en forbedring.
I hvilke produkter er der gluten?
Hvis man lider af glutenallergi, må man desværre se sig nødsaget til at gå en stor bue uden om mange hverdagsprodukter i supermarkedet. Der er nemlig gluten i rigtig meget af det, vi spiser og drikker.
Der findes naturligvis gluten i langt de fleste brød- og melprodukter. Men gluten kan også forekomme i mindre oplagte produkter, som eksempelvis ketchup, lakrids, pålægsprodukter og madlavningsfløde. Og for det ikke skal være løgn, så er der også gluten i øl.
Glutenfrie produkter
Kan man ikke få øl, må man nøjes med vin og spiritus. Vin og de fleste spirituøse drikke indeholder nemlig ikke gluten. Ellers er der mulighed for en både sund og varieret kost som glutenallergiker.
Kød, fisk, nødder, bær, kartofler, grønsager mv. Indeholder ikke gluten. Det gør mælkeprodukter og olier heller ikke, så hvis man alligevel er på stenalderkost eller har overvejet andre kulhydratfattige diæter, vil man ikke lide under en glutenfri kost.
Er man glutenallergiker, er det ikke ensbetydende med, at man skal undvære brød, kiks og kager. Der findes en lang række melprodukter, som er naturligt fri for gluten.
Det gælder eksempelvis majsmel, boghvedemel , hirsemel og rismel. Hertil kommer en lang række produkter, som er specialproduceret, så de ikke indeholder gluten. Hos helsebutikker og velassorterede supermarkeder kan man købe glutenfri mel, kiks, brød og bageblandinger.
Sådanne produkter er som reglen lavet med glutenfri hvedestivelse, der er hvedemel renset
for protein.
Gluten – 00ernes superskurk
I starten af de nye årtusinde skete der, i nationalsundhedens navn, en decideret heksejagt på kulhydratholdige madvarer. Produkter der før havde ligget øverst i den famøse madpyramide, som eksempelvis pasta og kartofler, var ikke længere anbefalelsesværdige i en sund kost.
I samme moment kom glutenholdige produkter i modvind. Speltbrødet oplevede en fremgang og ikke før set popularitet, da nogle fejlagtigt troede, at det ikke indeholdt gluten. Selvom glutenindholdet er lavere i speltprodukter, er det dog langtfra et glutenfrit produkt og er ikke anbefalet til folk der lider af cøliaki, som glutenallergi også kaldes.
Glutenprodukter kom for en tid ud i kulden, hvor de til dels stadig er, selvom gluten i sig selv ikke er beviseligt usundt.
Findes der overhovedet glutenallergi?
Som nævnt er cøliaki ikke en allergisygdom, men en tarmsygdom. Så teknisk set findes der ikke glutenallergikere. For de mennesker der lider under voldsomme smerter og diarre som følge af cøliaki, er sygdommen dog reel, og deres eneste mulighed er helt at undgå gluten. Konklusionen er derfor at sygdommen findes, men navnet glutenallergi er stærkt misvisende. Brug derfor i stedet glutenintolerance eller cøliaki, som er mere rammende for den reelle sygdom.
Man kan sagtens have symptomerne på cøliaki, uden at være glutenallergiker. Dvs. uden reelt at have cøliaki. Nogle oplever at de bliver oppustede eller får problemer med afføringen når de spiser pasta og lyst brød, men har ikke problemer med grovere kornprodukter, så har man ikke cøliaki.
Føler man sig oppustet efter aftensmaden, har man ikke nødvendigvis cøliaki. Får man mavesmerter når man drikker øl, kan det ligeså vel være gæringen af øllet der volder problemer, som det kan være glutenindholdet.
Sagen er den, at symptomerne på cøliaki også kan være symptomer på noget helt andet: Man drikker for meget kaffe eller alkohol, man spiser ikke varieret og får for lidt grønt, man er stresset, man sover for lidt eller man spiser for meget sukker.
For alle os andre, der er så heldige ikke at lide af cøliaki, er det måske på tide at lukke gluten ind fra kulden igen, og se om ikke der kan være andre faktorer der gør, at vi oplever symptomer på glutenintolerance.