Hvor mange dage er der på et år?

Et år er nærmere 365,2425 end 365 dage langt. Men for ikke at have kvarte dage i kalenderen og for at den kan ligge fast i forhold til årstiderne, har man indført skudåret.

 

Hvis året altid havde 365 dage, så ville vi mangle 0,2425 dage hvert år. Dette ville betyde at vi efter 730 år ville have forår i september og efterår i marts med deraf følgende sommer omkring juletid. Derfor har man indført skudåret.

Årsagen til at den korrekte længde på et år er 365,2425 dage skyldes at det er præcis denne tid det tager for jorden at kredse én gang rundt om solen.

Skudåret

Derfor indførte man skudåret allerede i middelalderen. Det skete i 1582, hvor Pave Gregor greb ind over for den store forskel, der var blevet mellem den gamle julianske kalender og årets gang. For at rette op på denne difference, gik man ganske drastisk til værks og rev hele 10 dage ud af kalenderen. Derved gik man direkte fra den fjerde til den 15. oktober 1582.

Den nye kalender blev opkaldt efter paven, der indførte den. Så derfor hedder den kalender, vi har i dag den gregorianske kalender.

Samtidig indførte man skudåret hver fjerde år. Her samlede man de overskydende kvarte døgn fra de sidste tre år plus det kvarte døgn fra indeværende år, og satte det ind som en hel dag d. 24 februar. Derfor har februar måned 29 dage i skudår frem for de sædvanlige 28.

Hvornår er det skudår?

Oprindeligt var det skudår i alle år, der var delelige med 4. Men det blev hurtigt klart, at det også ville give en forskydning af kalenderen i forhold til årstiderne. Så derfor indførte man senere reglen om, at årstal der var deleligt med 100 ikke var skudår, mens dem der var delelige med 400, stadig var skudår.

Derfor var år 1900 ikke et skudår, men år 2000 var, fordi det var deleligt med 400.

Næste skudår er 2016, hvorefter vi ikke har skudår før 2020.

Skudsekundet

Jorden roterer langsommere og langsommere om sin egen akse, så derfor er den ikke en pålidelig størrelse til at holde styr på tiden med. Derfor gik man i 1970 over til at definere et sekund som 9,192,631,700 svingninger af et Cæsium-133 atom (groft forenklet).

Derved fik man en definition af tiden, der ikke var afhængig af Jordens rotation. Det gav dog et nyt problem. Jorden bliver jo ved med at rotere langsommere, så med tiden ville tiden ikke passe med, hvornår det var lys og mørkt.

Derfor indførte man i 1972 skudsekundet, så det almindelige klokkeslæt bliver ved med at passe til Jordens rotation. Siden da er der blevet indsat i alt 24 skudsekunder med jævne mellemrum. Senest skete det ved nytåret 2013 og igen d. 1. juli 2015. På den måde kan vi fortsat blive ved med at arbejde om dagen, når det er lyst, og sove om natten, når det er mørkt.

I øvrigt kan man også fjerne skudsekunder. Det kunne f.eks. ske, hvis et kraftigt jordskælv skulle speede rotationshastigheden op igen.

Længden på et døgn

Vi har i denne artikel forklaret at et år er én rotation omkring solen. Dette er viden som mange mennesker i forvejen har fra lærdommen i skolen. Det er næsten lige så udbredt at tro, at et døgn er én rotation for jorden omkring sin egen akse. Dette er dog ikke helt korrekt. Et døgn er den tid det tager for jorden at dreje så langt om sin akse, at solen står præcis samme sted over jorden næste dag. Dette tager præcis 24 timer, og derfor er vores døgn defineret som 24 timer.

Men da jorden, som bekendt, roterer rundt om solen på 365,2425 dage, så har jorden en anden vinkel på solen efter én rotation, og derfor skal jorden rotere knap en grad længere end en fuld omgang for at solen står samme sted på himlen næste dag. En fuld rotation for jorden tager i stedet præcis 23 timer 56 minutter og 4,09890369732 sekunder. De sidste knap 3 minutter og 54 sekunder bruges på at rotere det sidste stykke, så jorden igen har samme vinkel ift. solen.

Dette betyder endvidere at efter ét år, så har jorden roteret omkring sin egen akse én gang mere end vi har kunnet observere ved at kigge på solen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *