Folketinget er Danmarks lovgivende forsamling – eller parlamentariske kammer i Danmark. Det betyder, at Folketinget med udgangspunkt i Grundloven og i samarbejde med den regerende monark skal vedtage de love, der skal gælde i Danmark.
Den regerendes monarks rolle er dog i dag reduceret til blot at underskrive de love, Folketinget har vedtaget.
Folketinget skal ud over at vedtage love også:
- Kontrollere regeringen – det er de partier i Folketinget, som ikke er med regeringen, men mod regeringen der har denne tjans.
- Vedtage statens budget – som også hedder Finansloven. Den bestemmer hvordan staten skal fordele sine penge på skoler, forsvar, hospitaler osv.
- Deltage i internationalt samarbejde – på tværs af landegrænser, som f.eks. EU, NATO og Nordisk Råd.
Politikerne deltager også i møder i Folketingssalen, bl.a. når der behandles lov- og beslutningsforslag – samt deltager i gruppemøder i deres partier. Endelig deltager de også i møder med deres vælgerforeninger.
Partiernes placering i Folketingssalen
Folketinget har til huse på Christiansborg Slot, i Provianthuset og i Christians Brygge nr. 6 i København.
Man taler tit om, at en politiker – eller et parti – er højre- eller venstreorienterede. Det har faktisk noget med deres placering i Folketingssalen at gøre. For når der holdes møder i Folketingssalen, har alle folketingsmedlemmerne og deres partier faste pladser.
Formandens plads er på formandssædet, som er lige til højre for talerstolen. Det er set fra formandens plads, at de partier der sidder til højre for midtergangen, der er højreorienterede (de borgerlige partier), og dem der sidder til venstre for midtergangen er venstreorienterede (venstrefløjen).
Ministrene sidder ikke sammen med deres partifæller, men er samlet på sæderne til højre for formanden med statsministeren nærmest talerstolen.
Bortset fra statsministeren er det for det meste sådan, at de ministre som har højest anciennitet, sidder nærmest talerstolen.
Folketingets medlemmer
Folketingets medlemmer er både kvinder og mænd og både unge og … lidt ældre. Sammensætningen – og gennemsnitsalderen – har dog ændret sig meget gennem årene siden 1849, hvor folketinget blev etableret. Dengang bestod det udelukkende af ”ældre” mænd.
Antallet af kvinder er steget støt, siden kvinderne fik ret til at stemme til og deltage i Folketinget i 1915. I dag er lidt over 1/3 af folketingsmedlemmerne kvinder.
Ligeledes er gennemsnitsalderen også faldet en del, efter den i mange år bare steg og steg. I 1966 toppede gennemsnitsalderen med 52 år. Ved det seneste valg – den 15. september 2011 – var gennemsnitsalderen faldet til blot 44 år.
Bliv medlem af folketinget
Synes du, det lyder interessant, og vil du være med i Folketinget? Enhver dansker med valgret kan stille op til folketingsvalg. Du har valgret, hvis:
- Du har dansk statsborgerskab
- Er fyldt 18 år
- Har fast bopæl i riget
- Ikke er det man tidligere kaldte ”umyndiggjort” – altså er under en værge og frataget din retslige handleevne
Desuden må du ikke tidligere være straffet for noget, der gør dig utroværdig i folks øjne. Det er Folketinget, der bestemmer, om en straffet er utroværdig. Den beslutning træffes først, når du er valgt ind. Så der er ikke noget, der forhindrer dig i at stille op, selvom du er tidligere straffet for noget, der måske kan få dig til at virke utroværdig i folks øjne.
Du kan stille op ved at:
- Danne dit eget parti – hvilket betinger, at du har ca. 20.000 underskrifter, der kan godkendes af Indenrigsministeriet.
- Opstille for et allerede stiftet parti.
- Få 20.000 stemmer i én enkelt valgkreds – hvilket kun er sket én gang inden for de sidste 50 år. Nemlig i 1994, hvor Jacob Haugaard fik 23.253 stemmer i Århus Amt på sine rimelig vidtløftige valgløfter om bl.a. medvind på cykelstierne, og at Fregatten Jylland skulle gøres kampklar og meget mere, du næppe nogensinde har hørt fra andre politikere.
- Være aktiv i nogle af de foreninger, der jævnligt kommer på Christiansborg for at påvirke politikerne i en bestemt retning.
- Blive medlem af en politisk ungdomsbevægelse – sådan er der mange af de nuværende politikere, der er startet.
Bliver du valgt ind, vil du enten være medlem af et parti, eller du kan blive løsgænger. Det er en betegnelse, der hentyder til, at du ikke indgår i et bestemt parti. Løsgængere vælges dog sjældent direkte ind i Folketinget – altså bortset fra Jacob Haugaard – men de ses tit i kortere perioder i forbindelse med, at en politiker udtræder af et parti og indtil det næste valg eller til de indtræder i et andet parti i deres valgperiode.
Hvor mange medlemmer er der i Folketinget?
Alt i alt er der 179 folketingsmedlemmer fordelt på forskellige partier og løsgængere. De 175 er valgt i Danmark, to på Færøerne og to på Grønland.
Partierne er grupper, som hver især har mere eller mindre samme holdninger til politiske spørgsmål og emner. De er organiseret på forskellig vis og omkring forskellige mærkesager. Fælles for dem alle er dog, at de hver har en landsorganisation og en folketingsgruppe.
De partimedlemmer, der er valgt ind i Folketinget, sidder i det pågældende partis folketingsgruppe. Inden for gruppen er der forskellige hverv. Det kan være partiformænd, gruppeformænd, næstformænd i grupperne, gruppesekretærer, politiske ordførere samt menige medlemmer.
Folketingets formand
Med så mange mennesker og ca. 100 møder årligt, er der nødt til at være noget styring.
Til at lede Folketingets daglige administration og de politiske forhandlinger har folketinget et præsidium, der består af en formand og fire næstformand.
Hvert folketingsår – som starter den første tirsdag i oktober kl. 12 – vælges Folketingets formand og næstformænd.
Formandsjobbet anses for at være det fornemmeste hverv i Danmark. Derfor har Folketingets formand en løn, der er på niveau med statsministeren.
Statsministeren
Statsministeren er den person, der er leder for Regeringen.
Regeringen er den magt, der skal føre de love og beslutninger ud i livet, som folketinget har vedtaget. De skal også sørge for de bliver overholdt af befolkningen og offentlige instanser m.m.
Folketingets ombudsmand
Ud over at vælge Folketingets formand, vælger Folketinget også Folketingets ombudsmand. Han er chef for en klage- og kontrolinstans, der hedder ombudsmandsinstitutionen. Ombudsmanden bliver valgt efter hvert folketingsvalg.
Hvervet som ombudsmand bestrides ikke af et folketingsmedlem, men af en uvildig, politisk neutral person.
Ombudsmanden skal føre kontrol med de forskellige offentlige myndigheders behandling og afgørelse af klagesager, der omhandler dem selv – altså sager hvor en borger har klaget over den pågældende myndighed.
Hvis borgeren efter at have klaget til myndighedens øverste klageinstans stadig er utilfreds med afgørelsen, kan borgeren føre sagen for ombudsmanden.
Klagen kan eksempelvis dreje sig om behandlingstiden af en sag, afslag på en ansøgning om støtte af en art eller opførelsen hos en af de ansatte i myndigheden osv.
Ombudsmanden beskæftiger sig dog ikke med alle offentlige instanser – f.eks. ikke Folketinget, regeringen, kommunalbestyrelser, domstole og en række nævn.
Folketingsvalg 2015
Så du kan altså ikke klage til Folketingets ombudsmand, hvis du er utilfreds med Folketingets/Regeringens sammensætning. Men har du valgret, kan du være med til at bestemme, hvilke partier du synes skal være med i Folketinget.
Det er nemlig den danske befolkning – med valgret – der vælger, hvem der skal være medlemmer af Folketinget.
Som minimum skal der være folketingsvalg hver fjerde år. Næste gang er 18. juni 2015.
Sådan stemmer du til folketingsvalget
Valget foregår ved, at du – hvis du har valgret – får tilsendt et valgkort, som skal medbringes og afleveres til valgstedet, hvor du i stedet får udeleveret en stemmeseddel.
Afstemningen er hemmelig, så du kommer ind i en af de til formålet opstillede stemmebokse, hvor du kan sætte dit kryds ud for det parti eller den person, du vil stemme på.
Du kan også vælge ikke at stemme ved at aflevere stemmesedlen i stemmeurnen uden noget kryds på. Det kaldes at stemme blankt.
Du må ikke lave kruseduller og kryds og boller på stemmesedlen, så det ikke klart fremgår, hvem du stemmer på. Så vil din stemmeseddel blive ugyldig og ikke indgå i optællingen.
Har du af en eller anden grund ikke mulighed eller lyst til at møde op på et valgsted på valgdagen, kan du brevstemme. Det kan ske fra borgerservicecentre, sygehuse, ældreboliger, arresthuse, fra dit eget hjem og en del andre steder.
Hvis du har stemt i en anden kommune, end den hvor du er optaget på valglisten, sender kommunen din brevstemme til den kommune, hvor du hører til.
Stemmerne tælles op
Når stemmerne er talt op, får partierne pladser i Folketinget, ud fra hvor mange stemmer, de har fået.
De 175 medlemmer af Folketinget vælges i Danmark, de sidste fire fordeles med to i Grønland og to på Færøerne.
Efter valgresultatet dannes regeringen af den partileder, som har fået flest stemmer som statsministerkandidat. Regeringen dannes som regel af de partier, der støtter op om statsministerens parti – altså ikke nødvendigvis de partier, der har fået flest stemmer.
De partier der er imod regeringen – også kadet oppositionen – er dem der fører kontrol med regeringen.
Mandat betyder plads i Folketinget
En plads i Folketinget hedder også et mandat. Hvor mange mandater, der tilfalder de enkelte partier, udregnes baseret på antal modtagne stemmer efter en ret indviklet regnemetode, der hedder største brøks metode.
Folketinget tv
Er du interesseret i at vide endnu mere om valg, og om hvordan Folketinget fungerer, kan du se oplysningsprogrammer på kanalen Folketinget på nettet.
Er du interesseret i at se Folketingets møder, høringer eller andre store begivenheder i Folketinget, transmitterer tv-kanalen Folketinget direkte fra folketingssalen og også fra udvalgte møder fra Europa-Parlamentet.
Du kan selvfølgelig også se Folketinget på dit tv. Kanalen er blandt de licensbetalte kanaler, der er gratis at se.
Du kan også downloade en app, hvis du vil se Folketingets møder på din smartphone eller din tablet.
Folketingstidende
På samme måde kan du også følge med i Folketingets virke på http://www.folketingstidende.dk/, hvor alle referater fra møder i Folketingssalen, lovforslag, beslutningsforslag, forespørgsler, redegørelser og meget mere offentliggøres.
Der er gode søge- og opslagsmuligheder på siden, og ellers er det muligt at kontakte Folketingets Oplysning og få hjælp til at finde de dokumenter, du måtte ønske.
Folketinget rundvisning
Har du fået lyst til at opleve livet og hverdagen i Folketinget, så kan du besøge Folketinget og få en rundvisning af en af Folketingets betjente og høre om Folketingets arbejde og om Christiansborgs historie samt stille spørgsmål.
Alle kan deltage på en rundvisning. Om du er alene eller I er en gruppe på op til 60 personer. Hvis i er minimum 15 personer, kan I besøge Snapstinget, som er Folketingets meget omtalte kantine for medlemmer og de ansatte på Christiansborg – besøg i restauranten skal bestilles i forvejen.
Rundvisningen tager ca. 45 minutter, og den er gratis. Du kan se tider for rundvisninger på Folketingets hjemmeside, hvor du også kan bestille plads. Det er dog ikke nødvendigt at bestille plads, du kan også bare hente billetterne samme dag, du ønsker at deltage – så længe der er nogen tilbage.
Overvær et møde i Folketingssalen
Det er også muligt at overvære et møde i Folketingssalen fra tilhørerpladserne. Du skal ikke bestille plads, blot møde op til det møde, du ønsker at overvære.
Skoler har endvidere mulighed for at arrangere forskellige undervisningsforløb for 8., 9. og 10.-klasser samt erhvervsuddannelser og gymnasier, der omhandler Folketingets arbejde.
Christiansborg Slot Tårnet
Tårnet på Christiansborg Slot er åbent for alle og kan være en fantastisk afslutning at besøge efter en begivenhedsrig dag i Folketinget.
Der kan dog være lidt ventetid i de perioder, hvor der er mest travlt.
Man kan komme op i 44 meters højde – Udsigten kaldes stedet – og se den storslåede udsigt over Købehavn i fire retninger.
Det er gratis, og tårnet har åbent tirsdag til og med søndag fra kl. 11.00 til 21.00.
Endvidere er der en restaurant i tårnet, som har åbent samme dage som Tårnet, men fra 11.00 til 22.00. Det vil være en god ide at bestille bord, hvis I ønsker at spise her.
Få job på Christiansborg
Hvis du nu har fået rigtig meget blod på tanden og godt kunne tænke dig at have din faste gang på Christiansborg uden nødvendigvis at være politiker, så findes der mange andre stillinger på Christiansborg.
Faktisk er der over 1.000 personer ud over folketingsmedlemmerne, der dagligt har deres gang i Folketinget.
Der er kontormedarbejdere, akademikere, folketingsbetjente, rengøringspersonale, it-medarbejdere, chauffører, jurister, bibliotekarer og håndværkere.
Alle sammen personer der er med til at sikre de bedste rammer og den bedste bistand og service til folketingsmedlemmerne.
Hvis du skulle have fået lyst til at arbejde i Folketinget, så kan du på Folketingets hjemmeside tilmelde dig abonnement på folketinget.dk, hvor du kan abonnere på forskellige emner, f.eks. nyheder, høringer og altså også ledige stillinger.