Hvor meget må man tjene ved siden af SU?

Hvis du skal i gang med at studere, kan det være, du gerne vil være lidt klogere på, hvor meget du egentlig må tjene, så længe du er på SU. For når du er på SU, er der nemlig grænser for, hvor meget du må tjene ved siden af.

 

Hvis du tjener mere end beløbene herunder, vil der bliver trukket i din SU. Logikken bag denne lovgivning er, at hvis du tjener så tilpas meget ved siden af din SU, har du ikke brug for din SU til at klare dig, og derfor vil der blive trukket i den, hvis du overskrider følgende satser.

 

Satserne er dog så høje, at langt de fleste studerende i Danmark ikke kommer i nærheden af at overskride dem. Men hvis du arbejder meget ved siden af din uddannelse, eller hvis du har en virksomhed med en høj omsætning, kan det være en rigtig god ide at sætte dig ind i satserne.

Det må du tjene ved siden af din su på ungdomsuddannelser

Til at starte med er det vigtigt at sige, at der er forskel på satserne, eller det månedsfribeløb, som er det korrekte ord for antallet af penge, du må tjene ved siden af SU, alt afhængig hvilken uddannelse du går på.

 

Går du på ungdomsuddannelse, har du det laveste månedsfribeløb. I 2019 løber det tal op i 8.846 kroner per måned. Det er altså den mængde penge, du må tjene ved siden af din SU, hvis du ikke vil have trukket noget fra din SU.

Det må du tjene ved siden af din su på videregående uddannelser

Beløbet bliver en kende højere, hvis du går på en videregående uddannelse. De studerende på videregående uddannelser er typisk ældre, de er gerne flyttet hjemmefra, og de har generelt formodentlig bare flere faste udgifter hver måned i gennemsnit, sammenlignet med studerende på ungdomsuddannelser. Derudover egner studerende på videregående uddannelser sig måske også til mere vellønnede jobs end studerende på ungdomsuddannelser, hvormed de så også vil tjene mere hver måned, selvom timeantallet er det samme.

 

Derfor er beløbet også steget med hele 4.529 kroner sammenlignet med beløbet på ungdomsuddannelserne. Det betyder, at du som studerende på en videregående uddannelse må tjene 13.375 kroner ved siden af din SU.

Mellemste månedsfribeløb

Så langt, så godt. Nu har vi fået styr på, hvor meget du må tjene ved siden af din SU, når du går på en ungdomsuddannelse og en videregående uddannelse.

 

Men der findes også nogle andre trin i dette månedsfribeløb, som der også skal tages højde for, og som du også kan havne på som studerende.

 

Det mellemste månedsfribeløb dækker over de måneder, hvor du som studerende er indskrevet på en uddannelse, men enten har valgt SU fra, eller slet ikke har ansøgt om SU.

 

Det dækker også, hvis du har orlov, er i lønnet praktik eller får elevløn, eller er erklæret studieinaktiv. I dette tilfælde må du tjene op til 19.595 kroner per måned i 2019.

Højeste månedsfribeløb

Trinnet over, nemlig det der kaldes det højeste månedsfribeløb, dækker over de måneder, hvor du så ikke har ret til SU, fordi du enten ikke er under uddannelse, ikke har flere SU klip, ikke får anden offentlig støtte, endnu ikke er fyldt 18, eller går på en uddannelse der ikke er godkendt til SU.

 

Samtidig dækker det over de måneder, hvor du vælger slutlån fra eller ikke har søgt det, er under uddannelse som forsker eller kandidatniveau, ikke er dansk statsborger eller ligestillet med dem, eller ved politiets grunduddannelse eller uddannelsen til fængselsbetjent.

 

Er det din situation, må du tjene helt op til 37.716 kroner ved siden af.

Nedsat beløb hvis du får tillæg

Du kan også være i en situation, hvor du i forvejen får en så høj SU, at dit månedsfribeløb er sat ned heraf.

 

Får du eksempelvis handicaptillæg ved siden af din SU, vil dit månedsfribeløb være sat ned. Dette beløb løber op i 3.256 kroner per måned, som du altså må tjene ved siden af din SU, hvis du får et SU tillæg.

Oplagt at få et job ved siden af dine studier

Så inden du kaster dig ud i studielån eller lignende, kan du jo overveje at få et job i stedet for, nu hvor du ved, hvor mange penge du må tjene ved siden af. Selvom nogle enkelte synes, at beløbene er for lave, er der rigtig mange studerende, der aldrig når at overskrive deres månedsfribeløb.

 

Savner du flere penge mellem hænderne som studerende, er det bare med at komme ud og få et studiejob. Der er mange virksomheder, der søger studiemedarbejdere eller deltidsansatte, så du har en god mulighed for at tjene nogle flere penge ved siden af din uddannelse.

Perfekt tidspunkt at starte virksomhed på

Det kan også være, at du, i stedet for at få et job, hellere vil lave din egen virksomhed. Og det kan være det perfekte tidspunkt at lave sin egen virksomhed på, mens du er under uddannelse.

 

Typisk er dine leveomkostninger ikke så høje endnu, og det er måske kun dig og din partner, du skal brødføde. Og er det begrænset med lektier, har du altså en masse timer i døgnet, som du kan bruge på at starte en virksomhed, som du eventuelt kan overveje at arbejde fuld tid i, når du er færdig med din nuværende eller kommende uddannelse.

Hvor meget må man tjene ved siden af SU?
Hvor meget må man tjene ved siden af SU?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.