Hvorfor nyser man?

Når vi indånder fremmede partikler, opdager sensorer i vores næser og bihuler fremmedlegemerne. Sensorerne sender et signal til cilierne, som er bittesmå fimrehår, der sidder i vores næsebor og bihuler, om at de skal sætte sig i bevægelse og fjerne de generende partikler.

Hvorfor nyser man?
Hvorfor nyser man?

Nulstiller systemet

Undersøgelser viste, at den luft, der sendes ud ved et nys, ikke blot renser luftvejene i næsen, men også får ciliernes sensorer op i højeste gear i en længerevarende periode på omkring et par minutter.. På den måde fungerer et nys ved at nulstille systemet.

Prosit

Det er kutyme, at man siger prosit til den person der har nyst. Prosit betyder gid det må gavne på latin, og menes at have sin oprindelse i overtroen. Ved at sige prosit håbede man at nysset ville blive et godt varsel.

 

Prosit er også forbundet med pestens hærgen i middelalderens Europa. Et nyseanfald kunne være første tegn på, at man var smittet med den frygtede pest, hvorfor prosit blev brugt som en forhåbning om at sygdommen var ude af kroppen ved nyset, altså stadig med afsæt i gid det må gavne.

På tysk siger man gesundheit  når folk nyser, hvilket ønsker folk et godt helbred. I England og USA siger man God bless you eller i den afkortede udgave God bless, som i at gud vil velsigne den, der har nyst.
Både den tyske og engelske udgave kan derfor menes at have sit afsæt i pestens Europa, men det er dog ikke bevist.

Nys med fart på

Ifølge Guinness Rekordbog er den højeste hastighed man målt på partikler der forlader næsen i forbindelse med et nys, på utrolige 166,7 km/t. På grund af nysets voldsomme kraft, eksisterede der i mange år en ubevist myte om, at man ikke måtte have åbne øjne når nyser, da man så risikerer at øjnene falder ud. Myten har dog intet på sig, og er for længst blevet afkræftet.

 

Der går også historier om, at folk har bøjet og brækket ribben som følge af et voldsomt nys, ligesom der er historier om folk, der ved at holde et nys tilbage har sprængt blodkar i hjernen og dermed slået sig selv ihjel. Ingen af historierne er dog bakket op af kilder eller fakta, men de vidner om, at overtroen ikke helt har sluppet nyset, selv i det 21. århundrede.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.