Hvor sidder organerne?

Den menneskelige krop består bl.a. af indre og ydre organer og kropsdele.

 

Oftest kaldes de dele af kroppen, som kan ses – arme, ben, hoved, ryg osv. – for legemsdele, og de indre dele som man ikke kan se – lever, lunger, tarme osv. – for organer. Men hvor sidder organerne?

De menneskelige organer
De menneskelige organer

Kroppens organer

De indre organer er oftest livsvigtige, så hvis de holder op med at fungerer, kan vi dø af det. Dog kan vi f.eks. godt overleve med kun en nyre eller en del af leveren eller uden tyktarmen. Kommer du til at fejle noget, der har med de indre organer at gøre, skal der ofte operation til.

Men hvor sidder organerne inde i kroppen. Hvad er det egentlig du har ondt i, når du har ondt i maven eller i ryggen, og er det en indre smerte?

For at kunne forklare hvor de indre organer sidder, er det nødvendigt at vide lidt om, hvor nogle af de ydre kropsdele er placeret.

Toppen af mennesket

Vi starter foroven med hovedet. Der jo bl.a. indeholder kraniet med hjernen, som er den, der styrer kroppens bevægelser og registrerer eventuelle smerter.

Af synlige kropsdele i hovedet har vi som de mest kendte, øjne, ører, kinder, mund, hage, pande og næse.

Hvor sidder bihulerne

På siden af næsen – indvendig – hele vejen op i panden sidder der flere hulrum, som er forbundet til næsen med små huller. De kaldes for bihulerne. Det er disse huller, der kommer snot ud af og videre ud igennem næsen, når du er forkølet.

Bihulerne gør ansigtsskelettet lettere, og giver stemmen genklang, hvorfor det også kan høres på stemmen, hvis dine bihuler er tilstoppede, som når du er forkølet eller har bihulebetændelse.

Hvis du får næsepolypper, sidder de også i bihulerne.

Hvor sidder skjoldbruskkirtlen

Under hovedet sidder halsen. Inde i halsen, nederst på forsiden, tæt på struben og lige foran luftrøret sidder skjoldbruskkirtlen. Den sørger bl.a. for at holde dit stofskifte i balance. Normalt kan den hverken ses eller føles.

Skjoldbruskkirtlen
Skjoldbruskkirtlen

Hvis skjoldbruskkirtlen kan ses, betyder det, at den er hævet. Det kaldes struma. Det sker nogle gange i forbindelse med pubertetsalderen og under graviditet. Det er ikke nødvendigvis tegn på sygdom, men det kan være det.

Hvor sidder hjertet

Efter halsen kommer skuldrene og brystkassen. Mange af de indre organer er som sagt vitale, men i brystkassen sidder et af de allervigtigste organer i kroppen. Hjertet.

Hjertet har en størrelse ca. som en knyttet hånd. Ofte siger man at hjertet sidder i venstre side, men det er ikke helt rigtigt. Hjertet sidder i midten af brystkassen, men venstre hjertehalvdel er større end højre hjertehalvdel. Derfor sidder en større del af hjertet i venstre side end i højre side. Det kraftigste udslag fra hjertet sker i venstre side, og derfor kan man lettest mærke hjerteslaget i venstre side.

Hjertet sørger for konstant for at pumpe frisk blod ud i hele kroppen. Hvis først hjertet holder op med at slå – altså med at pumpe – så dør kroppens øvrige organer, for de kan ikke leve uden nyt blod.

Hvor sidder lungerne

I brystkassen sidder også lungerne. Du har to lunger. En i højre side af brystkassen og en i venstre side af brystkassen. De sidder gemt bag muskler og ribben.

Den højre lunge er lidt større end den venstre på grund af, at hjertets venstre side fylder mere end dets højre.

Lungerne har form som en sæk.

Lungerne
Lungerne

Lungerne er menneskets åndedrætsorgan, og det består af et vidt forgrenet net af små luftrør, som forsyner blodet med ilt fra den luft, vi indånder og optager kuldioxid fra blodet til den efterfølgende udånding.

Lungerne kan også opfange og reducere blodpropper fra højre side af blodkredsløbet.

De mest almindelige, alvorlige sygdomme i lungerne er kræft og KOL (rygerlunger). I gamle dage var tuberkulose en af de mest frygtede sygdomme i lungerne.

Hvor sidder milten

Efter brystkassen kommer maven – eller bughulen, som det hedder. Bughulen er det store område, der er placeret mellem brystkassen og bækkenet.

I bughulen, sidder der mange indre organer. Så har du ondt i maven, kan der være mange grunde.

Et af de indre organer i området er milten. Den sidder øverst til venstre i bughulen.

Milten er et slags filter. Den filtrerer blodet og renser det for affaldsstoffer og dårlige blodceller.

Du kan godt leve uden milten. Hvis du får fjernet milten, vil andre dele af systemet overtage næsten alle dens funktioner med nogle få undtagelser.

Hvor sidder mavesækken

Et af de andre indre organer i området er mavesækken. Den sidder ligeledes til venstre i bughulen.

Mavesækken er en del af hele fordøjelsesapparatet. Det er her maden, du indtager kommer ned og bliver blandet med mavesaften, som består af saltsyre og en række fordøjelsesenzymer. Når mad og mavesaft er blandet godt sammen til en grød, skubbes blandingen videre ned i tolvfingertarmen i små portioner ved hjælp af mavesækkens bevægelser.

Mavesækken spiles ud, når den er fyldt og ligger sammenklappet, når den er tom. Den kan rumme ca. en liter.

Hvor sidder leveren

I modsatte side – øverst til højre – i bughulen sidder leveren. Leveren er et af vores vitale organer, så vi kan ikke helt undvære den. Den har rigtig mange funktioner. Bl.a. gør den kroppen i stand til at udnytte de næringsstoffer, vi indtager.

Den sørger også for at udskille giftstoffer – fra eksempelvis alkohol og medicin – fra blodet. Det er også leveren, der producerer de stoffer, der er med til at få dit blod til at størkne, og de stoffer der danner de røde blodlegemer.

En af de farligste sygdomme for leveren er skrumpelever, der – pudsigt nok – gør leveren større, men mængden af virksomt levervæv bliver mindre, da der dannes mere fedt- og bindevæv.

Vi kan godt undvære en stor del af leveren, men ikke det hele.

Hvor sidder galdeblæren

Under leveren ligger galdeblæren – en anden del af fordøjelsessystemet. Galdeblæren opbevarer galde, som produceres i leveren. Når du har spist fylder galdeblæren den opbevarede galde ind i galdegangen via en galdeblæregang og videre ind i tolvfingertarmen. Her opløser galden fedtstofferne i vand, således at de ikke optages direkte.

Vi har kan godt undvære galdeblæren, men det nedsætter kroppens funktionsevne.

Hvor sidder bugspytkirtlen

I den modsatte side af galdeblæren, under mavesækken sidder bugspytkirtlen.

Bugspytkirtlen har til opgave at danne en række hormoner, der er med til at holde blodsukkeret normalt.

Det er bl.a. i bugspytkirtlen, der bliver dannet insulin. Hvis denne funktion er nedsat, kan det føre til insulinkrævende sukkersyge.

Hvor sidder taljen

Når du kigger uden på kroppen, sidder bugspytkirtlen lige i nærheden af taljen. Hvis du står helt afslappet og finder den nederste kant af dine ribben og den øvre del af din hofteknogle, så finder du din talje midt imellem disse to punkter.

Hvor sidder hoften

Hvis du skulle være i tvivl om, hvor den øvre del af din hofteknogle sidder, er det øverst på hoften, som er de to hårde regioner, der ligger på hver side af bækkenet, som grænser op til øverste del af lårets forside og til lysken.

Hvor sidder lysken

Lysken er de to skrå linjer, der danner overgangen fra torso til lår. Her ligger der et kraftigt ledbånd, som understøtter bughulen og dens organer.

Hvor sidder lænden

Bag på kroppen sidder lænden. Den strækker sig i området mellem det nederste ribben og det nederste af balderne.

Hvor sidder iskiasnerven

Det er også i lænden man ofte får ondt, hvis man har problemer med iskiasnerven. Iskiasnerven er en stor nerve, der løber fra hver side af rygsøjlen i lænden, ned gennem benene og ned til fødderne.

Hvor sidder nyrerne

Nyrerne sidder også lige omkring lænden – og taljen. Normalt har vi to nyrer. De er på størrelse med en knytnæve og sidder beskyttet af ribben og muskler.

Den vigtigste funktion nyrerne har, er at udskille affaldsstoffer i kroppen. Det gør de ved at producere urin.

Nyrerne
Nyrerne

Men det er også nyrerne, der producerer adrenalin, som er det stof, der får hjertet til at banke hurtigere, så kroppen kan yde mere. Derforuden hjælper de også kroppen med at danne D-vitamin.

Vi kan godt leve med kun én nyre, men igen så nedsætter det kroppens funktionsevne.

Hvor sidder tyktarmen

Nu har vi været igennem en stor del af de organer, der sidder i den øverste del af den øvre del af bughulen.

Men vi mangler lige tarmene. Tarmene – tyktarmen, tyndtarmen, tolvfingertarmen og endetarmen fylder den nederste del af den øvre del af bughulen.

Tarmen er også en del af fordøjelsessystemet.

Tyktarmen måler ca. 1½ meter og har en diameter på ca. 5 cm. Den ligger uden om tolvfingertarmen og tyndtarmen.

Når føden kommer til tyktarmen, har det allerede været igennem tolvfingertarmen og tyndtarmen.

Tyktarmens funktion er nu at trække vand og salte ud af maden, og samtidig sørge for at den føde der ikke kan fordøjes af kroppen, bliver forarbejdet, så det kan komme ud som afføring af endetarmen.

Du kan godt undvære tyktarmen, men så skal du have det, der kaldes en stomi. Det er en kunstig åbning i tyktarmen, så indholdet i tyktarmen kommer ud i en stomipose, der sidder udvendig på kroppen.

Hvor sidder blindtarmen

Den allerførste del af tyktarmen kaldes blindtarmen. Den har et lille vedhæng – som oftest er det, der i daglig tale fejlagtigt henvises til, når man nævner blindtarmen. Vedhænget hedder korrekt appendix vermiformis, og det sidder forneden til højre i bughulen.

Hvilken funktion det har, har der været megen uenighed om, men går der betændelse i det – det vi kalder blindtarmsbetændelse – bliver det fjernet, og du kan sagtens leve uden.

Hvor sidder blæren

Under den egentlige bughule sidder bækkenhulen. I den sidder bl.a. blæren. Blæren er det organ, hvor urinen som dannes af nyrerne opsamles.

Blæren kan indeholde mellem 300-500 ml, men normalt begynder tissetrangen at melde sig, når der er 125-205 ml i blæren.

Hvor sidder livmoderen

Bag ved blæren sidder livmoderen. Livmoderen hos kvinder er beregnet på, at vi kan formere os. Det er her efterkommerne bliver til. Først som et foster. Fosteret bliver større og større for til sidst at komme ud som en baby.

Kvindens livmoder måler normalt ikke mere end 7,5 x 4,5 cm, men den kan udvide sig i takt med, at fosteret/babyen udvikler sig og bliver større.

Manden har en lille livmoderstruktur. Det har han fordi den fælles form på kønsorganerne dannes i fosterstadiet, og den indeholder det, der bliver til kvindens livmoder.

Mandens underudviklede livmoder sidder ikke ret langt fra prostata.

Hvor sidder prostata

Prostata forefindes kun hos mænd.

Prostata er små kirtler, der sidder lige under blæren og omkranser den øverste del af urinrøret. Prostata danner sædvæske, der frigøres ved seksuel udløsning og blander sig med sæden, så det bliver lettere for sædcellerne at bevæge sig med det formål at befrugte kvindens æg.

Prostata har normalt en størrelse som en kastanje hos yngre mænd, men den kan vokse med alderen. Dette kan medføre diverse gener, som f.eks. ufrivillig vandladning.

Hvor sidder lymfekirtlerne

Nogle organer findes flere steder i kroppen. Dette er tilfældet for lymfekirtlerne. Egentlig er det fejlagtigt at kalde dem for kirtler, for der er ikke tale om kirtler, men om knuder. Lymfekirtler bliver da også kaldt for lymfeknuder, som egentlig burde være den eneste betegnelse.

Du har 500-600 lymfeknuder fordelt i hele kroppen. De er mestendels samlet i grupper i nakken, armhulen, underarmene, brystet, maven og skridtet.

De har form som bønner, og kan i sund tilstand variere i størrelsen fra få millimeter til over 2 cm. De kan dog hæve, hvis der kommer infektion i dem. Det kaldes hævede lymfekirtler.

Lymfeknuderne frafiltrerer fremmede partikler i lymfevæsken, som er en væske der transporteres ind mod blodårerne ved hjertet. På den måde er de en vigtig del af dit immunforsvar, fordi de indfanger vira og bakterier, der ellers ville cirkulere rundt i kroppen.

Et samspil

Når man ser på kroppens organer og deres funktioner, er det klart, at kroppen fungerer som en slags velsmurt maskine – de fleste dele i den har en funktion – når den fungerer. Er der bare en del, der ikke fungerer, bliver vi syge eller i værste fald dør.

Derfor er det vigtigt at passe på sig selv og passe på alle sine organer.

Kilder: SundhedsLex.dk, Wikipedia, Netdoktor, Kræftens Bekæmpelse og sundhed.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.