Du er her: Forsiden / Debat / Om hjemmesiden / Er jeg på vej i den rigtige retning? /

Tilpasset søgning
Er jeg på vej i den rigtige retning?
habor
27.06.06 13:58
Hej med dig,

Nu har jeg siddet de sidste par dage og arbejdet på at gøre hjemmesiden præsentabel.

Men jeg mangler lidt input fra jer brugere:

1. Hvad synes du om sidens udseende?
2. Hvad mangler der på siden?
3. Hvordan bliver siden mere brugervenlig?

Hvis du har lyst, må du gerne bruge et par minutter på at besvare dette indlæg.

Med venlig hilsen

Henning Habor
Fædregruppen Spørge Jørgen
www.sporge-jorgen.dk
RE: Er jeg på vej i den rigtige retning?
Anonym
27.06.06 21:24
Hej Henning

Jeg synes bestemt det ser fornuftigt ud.
Siderne/emner er lette at finde rundt i og designet er pænt men kunne godt bruge lidt farver.

Ideen er super. Jeg har jo set hvor meget min kone har brugt netdoktor som ikke alene har givet hende en masse venner, men også svar på ting som bekymrede hende i større eller mindre omfang.

Ja dertil kommer selvfølgelig også brok over sin mand som endnu engang har glemt et eller andet vigtigt :)

Jeg ville dog nok overveje at have medlemskontoer i det tilfælde, at der tilmerlder typer som ikke helt er seriøse. De kan derved slettes af administrator.

Jeg sætter i hvert fald siden på fortrukne.

Vi ses igen

Henrik
RE: Er jeg på vej i den rigtige retning?
habor
28.06.06 01:54
Hej Henrik,

Mange tak for dine kommentarer og ros.

Jeg er enig i dig i, at der godt kunne være lidt mere kulør på siden. Det kommer på et senere tidspunkt.

Jeg kan godt se ideen med at forebygge spam og flooding på siden ved at man skal være medlem, men målgruppen er jo ikke teenage knægte og derfor burde de ikke have interesse i at opholde sig her. Endvidere er det ret nemt at slette indlæg, der ikke hører til på siden, såfremt jeg eller kommende administratorer gøres opmærksom på dette.

Min erfaring er også, at det er svært at få nye tilmeldinger, når en hjemmeside er ny og ikke har ret meget indhold.

Min kæreste har foreslået mig at lave et galleri, hvor brugerne har mulighed for at uploade billeder af deres guldklumper - Er det en god ide?

Det er fedt at du har tilføjet Spørge Jørgen til foretrukne - Anbefal os gerne til din omgangskreds, så vi kan få gang i en fed og omfattende side.

Med venlig hilsen

Henning Habor
Fædregruppen Spørge Jørgen
www.sporge-jorgen.dk
en kvindelig hilsen
Anonym
28.06.06 13:37
Undskyld jeg forstyrre denne mande-side.
Jeg vil bare lige give min mening med på vejen.
Synes ideen er kanon og har allerede givet adressen til kæresten og min venindes mand der også venter barn.
Håber i får lige så meget glæde af denne side som vi gravide kvinder får af netdoktor.

Hilsen Sabrina
RE: Er jeg på vej i den rigtige retning?
habor
28.06.06 20:57
Hej Sabrina,

At du er kvinde udelukker dig ikke fra denne side. Især ikke hvis du ka' sende os nogle billeder af dig uden tøj på. Ha ha ha.

Tak for din ros og fordi du gider bruge tid på at anbefale Spørge Jørgen til andre.

Jeg håber så sandelig også at folk tager godt imod siden og at den vil blive brugt flittigt.

Med venlig hilsen

Henning Habor
Fædregruppen Spørge Jørgen
www.sporge-jorgen.dk
RE: Er jeg på vej i den rigtige retning?
Anonym
30.06.06 18:34
Det er skægt, jeg fik også adressen af min kæreste. Jeg tror det er noget de snakker om i mødregruppen.

/Marcus
RE: Er jeg på vej i den rigtige retning?
Anonym
18.07.06 19:22
Hej Henning

Rigtig godt initiativ med et forum for fædrene.
Jeg har anbefalet sitet til min kæreste, og var lige inde for at se om der er kommet gang i det.

Et surt opstød: Jeg synes, at din kommentar til Sabrina om at især billeder af kvinder uden tøj på er velkomne er totalt malplaceret i dette forum. Hvis det skal blive taget seriøst og komme på højde med andre lignende sites, så drop de dårlige kommentarer og vær saglig i stedet for - ellers er det bare endnu et site med mandehørm og ikke for kommende fædre.

Mvh
Nynne
RE: Er jeg på vej i den rigtige retning?
habor
18.07.06 21:47
Hej Nynne,

Tak for din ros af Spørge Jørgen.

Jeg kan ikke forstå du reagerer som du gør. Kommentaren var ment som en joke, hvilket jeg tydeliggøre efter kommentaren. Først med en smiley og derefter med 3 x ironisk ha.

At kvinder og mænd tænker forskelligt er vist ingen hemmelighed. De fleste af mine mandlige bekendte har også brug for lidt sjov og ballade - Derfor synes jeg, at der godt kan være plads til lidt gas.

Hvis Sabrina har følt sig fornærmet over mit forsøg på at være lidt sjov, beklager jeg dette. Men for det første, er det kun muligt at uploade et enkelt billede til sin profil. Da Sabrina er kvinde går jeg ud fra at hun ikke har interesse i at oprette profil på en mandeside. For det andet har Sabrina ikke reageret på mit indlæg, så jeg er gået ud fra at hun ikke har taget det ilde op.

Det er klart at kvinder er velkomne til at deltage på Spørge Jørgen. Både ved at tilmelde sig og tilføje artikler eller indlæg i debatten. Men, og dette er et stort men!!!, Spørge Jørgen er ikke kun til alvorlig debat. Hvis en bruger f. eks. har en pjattet vittighed, er denne velkommen til at tilføje den.

Da jeg ikke vil diktere indholdet på Spørge Jørgen, har jeg valgt at spørge brugerne om hjælp til et regelsæt. Hvis det ender med at der ikke er plads til lidt mandehørm, tager jeg min vittighed i mig igen.

Mine erfaringer er dog at "kommende fædre" har brug for netop mandehørm. Dermed ikke sagt at Spørge Jørgen skal være det nye Rapport.

Med venlig hilsen

Henning Habor
Fædregruppen Spørge Jørgen
www.sporge-jorgen.dk
RE: Er jeg på vej i den rigtige retning?
Anonym
19.07.06 15:11
Hej Henning,
jeg synes dit site er en god ide! Jeg er selv vordende far med en masse spørgsmål - jeg har meldt mig ind i mødregruppen på NetDoktor idet jeg bor i udlandet og min kones dansk ikke er blevet holdt helt ved lige siden vi forlod Danmark sidst. Det at jeg ikke lige kan ringe til min mor eller søster og at vi er i et 'fremmed' sundhedsvæsen fik mig til at ty til NetDoktor for at få svar på nogle af mine spørgsmål.
Når jeg så får for meget af mødrene der, vil jeg komme herover for at få den anden side med også.

Og din kommentar til Sabrina - det er vel derfor det her er et site til den mandlige part...! Der skal være plads til noget mandehørm og værkstedshumor og det behøver ikke være politisk korrekt alt sammen.

Mvh René

Information

Der kræves login for at kunne tilføje indlæg eller svar.

Login

© 2004 - 2010 · Forside · Debat · Profiler · Tilmelding · Login · RSS · Information · Kontakt