|
|
Du er her: Forsiden /
Debat /
Forældremyndighed /
Afmagt... /
| Afmagt... | Anonym
06.05.09 13:07 | Hej Alle,
Jeg har et behov for at udtrykke mine frustrationer.
Jeg er blevet separeret fra min gravide kone. Forholdet begyndte at knase på den dag, hvor vi regner termin fra. På det tidspunkt vidste vi det jo selvfølgelig ikke. Umiddelbart før graviditeten blev kendt havde hun kørt mig så langt ud med trusler om skilsmisse og separation, at jeg blev nødt til at tage til psykolog. Kort efter fandt vi ud af, at hun var gravid. Hun har valgt at beholde barnet.
I forbindelse med mine timer hos psykologen gik realiteterne op for mig - at jeg havde problemer med at håndtere den måde, hun opførte sig på og at hun var årsagen til mine problemer. Jeg valgte at slutte det umiddelbart før abortgrænsen var nået.
Mine problemer er nu, at hun påstår, at jeg er voldelig. Min oplevelse er, at jeg i forsvar for spyt i hovedet og kradsen i ansigtet har taget fat i hendes håndled og efterfølgende taget fat i hendes skuldre og forsøgt at skubbe hende væk fra mig. Er det vold? Situationen er foranledigt af, at jeg meddelte, at jeg vil have fælles forældremyndighed.
Hun har opført sig ekstremt grænseoverskridende. Hun har kontaktet mine forældre og påstået at jeg har specielt forhold til kvinder og er voldelig. Hun har ligeledes kontaktet min arbejdsgiver, ligesom hun har informeret sin advokat at jeg er voldelig.
Hun lader mig aldrig være (opkald/sms) og jeg føler mig trængt op i en krog. Hun har selv fortalt om ekstreme omsorgssvigt i sin barndom. Jeg føler mig i den grad overtaget en borderline personlighed.
Jeg føler mig pligtig til at oplyse statsforvaltningen omkring mine meget negative oplevelser og om hvordan hun har - også udenfor konfliktsituationer - på eget initiativ løgnagtigt fortalt om mine følelser overfor mine egne forældre. Hun fortalte til min mor, at jeg var bange for min far til en juleaften. Hun opfører sig aggressivt, når hun drikker og hendes veninder har skrevet til mig, at de godt ved, hun kan være strid. Jeg føler ikke, at jeg er alene med min opfattelse af hende.
Jeg føler, at jeg har et meget stort ansvar overfor det barn, fordi at jeg som voksen menneske skulle have hjælp til at sige fra. Det kan et barn ikke..!
Mit spørgsmål er: skal jeg "optrappe krigen" og informere statsforvaltningen om hendes adfærd og hendes egne fortællinger om hendes barndom?? |
|
| Kontakt gerne Statsforvaltningen | habor
11.09.09 23:39 | Hej,
Jeg synes helt klart at du skal kontakte Statsforvaltningen og fortælle din side af sagen.
I svære sager, har Statsforvaltningen mulighed for at knytte en konfliktmægler til jeres sag, som I begge kan tale med.
Som udgangspunkt har I fælles forældremyndighed over barnet, hvis I var gift 10 måneder inden fødslen. Du kan læse om Forældreansvarsloven her: www.retsinformation.dk
Du gør ikke noget forkert ved at fortælle Statsforvaltningen om hendes behandling af dig. Hun har jo selv opført sig uhensigtsmæssigt ved at kontakte dit arbejde og dine forældre.
Du er velkommen til at skrive igen, evt. til min indbakke, hvis du har behov for det.
Med venlig hilsen
Henning Habor
Fædregruppen Spørge Jørgen
www.sporge-jorgen.dk |
Information
Der kræves login for at kunne tilføje indlæg eller svar.
Login
|
|