|
|
Du er her: Forsiden /
Debat /
Forældremyndighed /
Hvad gør man som mor? /
| Hvad gør man som mor? | habor
22.07.07 16:19 | Hej,
Jeg har fået nedenstående email fra Lillemor. Vil I hjælpe hende?
Med venlig hilsen
Henning Habor
Fædregruppen Spørge Jørgen
www.sporge-jorgen.dk
*****
Jeg er ny her, og leder efter lidt rådgivning. Sagen er den, at jeg har en søn på 3½ år, men lever ikke sammen med hans far. Hans far lever sammen med en anden dame, som desværre bærer en del af skylden af at vi har et problematisk forhold. Denne dame vil ikke have at min eks og jeg taler sammen - udelukkende om vores søn - så dette skal ske mens han er på arbejde. Han har så i øvrigt ikke normale arbejdstider, så det er noget med at stå meget tidligt op for at få fat i ham. Derudover har jeg fået forbud imod at ringe her i ferien, hvor han har vores søn. Det skal lige siges, at jeg altså ikke ville ringe for at snakke med min eks, men derimod vores søn.
I de to år min eks har været sammen med den anden dame, har han på intet tidspunkt vist særlig stort engagement for vores søns hverdag. Det skal forstås således, at alt hvad der er af samtaler med institution og lign. gider han ikke at deltage i. Derimod deltager han i sin kærestes børns konsultationer mv. Jeg bliver noget harm over at han fravælger sit eget barn. Synes det er helt fint at han deltager i de store børns liv på den måde, men savner at han gør det overfor vores søn. I den tid vores søn har gået i institution har han kun deltaget i møder en enkelt gang, hvilket jeg ikke synes er tilstrækkeligt. Han ved i bund og grund intet om hvordan vores søns hverdag er skruet sammen. Nu er han så for ganske nylig flyttet 100 km fra vores søn, og da jeg har meddelt ham, at det ikke varer længe før der bliver indkaldt til møde i børnehaven med en talepædagog vedr. vores søn, får jeg svaret at det er for langt for ham at køre bare for dets skyld. Jeg bliver så s***esur over at han kan komme med sådan et svar, for han deltaget overhovedet ikke i sin søns liv. Det skal lige siges, at han har samvær med ham hver anden weekend. Nu skal han og kæresten have et barn til efteråret, hvilket er rigtig dejligt for dem, men jeg er så bange for at vores fælles søn, vil ende med at stå som "taberen". Han er den eneste, som ikke indgår som en fast del af hverdagen hos sin far, og jeg er bange for at han vil blive skubbet til side, da hans far i forvejen ikke rigtig interesserer sig for ham. Jeg har forsøgt at tale med hans far om det, men det er som om han ikke kan se at det er et problem, og at det kan blive endnu større. En dag vil vores søn måske føle sig svigtet af sin far, og det vil jeg for alt i verden forsøge at undgå. (Er selv vokset op med en far, der svigtede mig gang på gang) Jeg aner ikke mine levende råd. Jeg må indrømme, at jeg egentlig ikke kan se hvorfor hans far skal have muligheden for at træffe nogle beslutninger, når han ikke engang gider deltage i de møder mv., der specifikt vedrører vores søn. Jeg ønsker ikke at være en af de mødre, der vil have fuld forældremyndighed bare for at have den, men omvendt kan jeg heller ikke se, hvorfor en forælder, uanset køn, skal have mulighed for at blande sig i de vigtige beslutninger, der indimellem skal træffes, når vedkommende ikke engang gider at ofre ressourcer på at komme til samtaler i børnehaven. Det er egentlig ikke fordi jeg vil nægte min søn at se sin far, men jeg ønsker bare ikke at hans skal har muligheden for at blande sig i de beslutninger jeg træffer. Jeg vil høre jer, om i har nogle forslag til hvordan jeg griber sagen bedst muligt an?
På forhånd tak.
Lillemor |
|
| Fuld forældremyndighed | habor
16.10.07 01:11 | Hej Lillemor,
Du kan som ekspartner ikke tvinge din ekskæreste til at interesserer sig mere for hans søn. Det vil nok have den modsatte effekt og skubbe ham endnu længere væk fra jeres barn.
Hans nye partner er gravid og har i forvejen nogle børn, der optager store dele af hans hverdag. Men det er da helt uacceptabelt at hans nye partner prøver at bestemme om du skal have kontakt til jeres barn når denne er hos ham og partneren. Her synes jeg du skal tage endnu en snak med ham om det og prøve at få ham til at forstå at du altså gerne vil vide at jeres barn har det godt og hvad jeres barn har lavet i løbet af dagen.
Det lyder som om din ekskæreste ikke interesserer sig særlig meget for jeres søn og du bør overveje om du vil søge fuld forældremyndighed, så du slipper for at skulle kæmpe med ham hver gang der skal tages beslutninger.
Håber at du finder en løsning på dit problem.
Med venlig hilsen
Henning Habor
Fædregruppen Spørge Jørgen
www.sporge-jorgen.dk |
| Hej Lillemor | Anonym
31.03.08 11:10 | Jeg er nået til den konklusion i mit nye liv med mine unger, at jeg tager beslutningerne på deres vegne.
Vil din eks informeres, så må han selv opsøge tingene. Du har ikke pligt til at informere ham hele tiden specielt ikke når interessen er så lille eller det er for besværligt at komme "bare fordi man er flyttet langt væk".
Det er heller ikke okay at hans nye liv og dermed hans nye kone kan påvirke samvær og telefonsamtaler. Det må du simplethen drøfte med ham eventuelt på neutral grund så som en cafe eller andet sted, hvor ingen af jer har nogen personlige relationer.
At søge om forældremyndigheden mener jeg imidlertid er et drastisk skridt idet der jf. den nye lov skal være væsentlige årsager til at man søger den såsom omsorgssvigt mv. Da der ikke i følge min viden ligger nogle principielle domme endnu - vil jeg være forsigtig med at søge forældremyndigheden men afvente hvad den nye lov siger fremadrettet.
Jeg håber du kan bruge mit lille indlæg til noget - men tænk positivt og gør alt hvad du kan for at give din dreng en masse kærlighed og tryghed i hans liv. Det kan han bruge til noget i al fremtid.
held og lykke
Susie48
|
Information
Der kræves login for at kunne tilføje indlæg eller svar.
Login
|
|