|
|
Du er her: Forsiden /
Debat /
Faderskab /
Mor gav grund til opgivelse /
| Mor gav grund til opgivelse | habor
26.11.08 03:08 | Hej,
Jeg har fået nedenstående email fra Katrine. Vil I venligst hjælpe hende?
Med venlig hilsen
Henning Habor
Fædregruppen Spørge Jørgen
www.sporge-jorgen.dk
*****
Jeg står i en situation hvor jeg ser det hele udefra. Min kæreste har en datter på 2½ år, med en ung pige hvor de gik fra hinanden da datteren var 3 mdr. Og jeg fandt sammen med min kæreste 3 mdr. efter.
Min kæreste måtte kun se hans datter når det passede moren, og det var sån en hel dag en gang om måneden hjemme hos hende selvfølgelig, og kun under hendes opsyn.
Derfor tog vi i amtet (en tur på 300 km:/) forgæves, da moren ikke mødte op. En uge efter måtte vi så turen derned igen, hvor moren afleverede et brev til sagsbehandleren, hvori hun påstod min kæreste havde en truende adfærd, var dum, levede ikke op til sit ansvar osv-osv. Min kæreste modagumenterede, og fik "lov" til at tage ned til morens bopæl 2 timer hveranden lørdag og have sammenvær med sin datter under morens opsyn. ufrivilligt måtte han gå med til dette, det var enten det eller ingenting.
½ år efter i denne ordning skrev vi til amtet og måtte derned endnu engang. Og uden forbedringer, sammenværet blev ikke ændret, men min kæreste og moren skulle denne gang skrive evaluering af sammenværet og komme igen efter ca. 4 mdr.
Efter de 4 mdr, og endnu en tur i amtet, kunne min kæreste få lov til at få sammenværet udvidet til 4 timer, stadig hveranden lørdag, og stadig på morens bopæl.
Der var ingen der ville se evaluering på noget.
Nu er der gået endnu 4 mdr, og jeg og min kæreste føler det stadig ser ud som det gjorde da det hele startede. Hvad gør vi? Amtet er jo tydeligt på morens side, og stoler blankt på alle hendes løgne selvom min kæreste kan modagumentere dem. Jeg har været sammen med min kæreste i 1½ år og har endnu ikke "fået lov" af moren til at se datteren.
For 2 uger siden skrev min kæreste et brev til moren hvor i der stod at han gav op, og han gad ikke kæmpe hendes krig mere. Han har ikke hørt noget siden.
Vi ved godt det var en fej beslutning, men det ødelagde os begge og sikkert også hans datter.
Hvad sku vi ellers gøre?
Og er der andet at gøre, amtet sagde jo at de var den eneste mulighed for fastsat sammenvær, og en advokat har vi jo ikke råd til.
Venlig hilsen Katrine |
|
Information
Der kræves login for at kunne tilføje indlæg eller svar.
Login
|
|