|
|
Du er her: Forsiden /
Debat /
Barsel /
Forældremyndighed /
| Forældremyndighed | Anonym
28.06.06 23:05 | Til alle jer fædre, der overvejer at gå på barsel (eller ikke overvejer det).
Det er det lige kommet frem at faderen står betydeligt stærkere i en retssag som barnets værge, hvis han har været på barsel, end hvis han ikke har. Endnu en god grund til at gå på barsel :-) Jeg tror jeres børn har mere brug for jer som spæd, end I tror.
Kh, Lærke |
|
| RE: Forældremyndighed | habor
30.06.06 11:53 | Hej Lærke,
Tak for oplysningen. Fedt at du gad bruge tid på at informere os om det.
Min 2 årige søn er også blevet en meget gladere dreng, efter jeg er stoppet med at arbejde 60 timer om ugen og har taget mig tid til for eksempel at gå ned og spille fodbold med ham.
Min kæreste og jeg har snakket om, at jeg skal tage en del af hendes barsel, da jeg gerne vil have de oplevelser, hun havde under sin barsel med vores søn.
Reglerne siger faktisk at man må tage 48 ugers barsel med dagpenge tilsammen, heraf må man dele de 32 uger imellem sig. De første 14 uger skal moderen holde barsel og faderen kan holde 2 ugers barsel.
Med venlig hilsen
Henning Habor
Fædregruppen Spørge Jørgen
www.sporge-jorgen.dk |
| RE: Forældremyndighed | Anonym
01.07.06 13:01 | Jeg ved godt, dette primært er en side for fædre, men jeg håber også, at mødre er velkomne Vi har talt om, hvordan vi skal fordele barslen. Sagen er nemlig den, at jeg har fået nyt job, som gør, at jeg skal starte allerede efter 6 måneders barsel. Men der er først pasningsgaranti i kommunen, når barnet er 9 måneder... Så vi er lidt på den, hvis ikke han tager lidt barsel også.
Jeg tror, det er meget sundt for faren at prøve at gå hjemme også. At få en hverdag til at hænge sammen med bleskift, mad, indkøb, vasketøj, rengøring osv. Så umiddelbart vil jeg da stærkt opfordre andre til at dele barslen også (selvom det kan være hårdt for mor at gå på arbejde og dermed "forlade" sit barn).
Jeg har på den anden side også oplevet, at når jeg fortæller folk, at jeg kun skal have 6 måneders barsel, så synes de ikke, jeg er rigtigt klog. "Hvorfor tager du ikke alt det, du kan?" eller "du vil fortryde, at du ikke tager et år". Det er som om, jeg på forhånd er dømt til at være en dårlig mor, fordi jeg prioriterer at starte på drømmejobbet efter et halvt år... Den indstilling synes jeg, vi skal væk fra, for faren har ligeså meget brug for at være sammen med barnet og knytte det tætte bånd, som man gør, når man er sammen hele dagen.
Godt initiativ med denne side forøvrigt.
Maria C |
| RE: Forældremyndighed | Anonym
05.07.06 23:49 | Hej Maria
Du er BESTEMT ikke en dårligere mor, fordi du vil lade dit barns far udnytte sin ret til at være sammen med sit barn.
Vi har det samme problem med omverden, "folk" der prøver at få én til at føle sig som en dårlig mor, ved at "forlade" sit barn. (Troede også at forlade betød noget med en flettet kurv på trappen af et børnehjem, a'la Oliver Twist...)
Hvilken oldnordisk tankegang, helt ærligt, ligestilling går begge veje, og det er vel ikke værre for moren at gå på arbejde, end det er for faren. Min mand ligger da også og mærker bebsen sparke, hører hjertelyd og taler til den, han er da ikke mindre knyttet til sit barn end jeg er.
God barsel til jer begge,
Irene.
Ps: Totalt god ide med et site til fædre, undskyld jeg blandede mig, jeg smutter over på netdoktors baby-sladder-site igen ;-) |
| RE: Forældremyndighed | Anonym
07.07.06 10:21 |
Jeg synes der ofte mangler et meget væsentlig aspekt i den her diskution om, hvorfor fædre ikke går på barsel.
Nu er det jo sådan at der i mange familier ikke er ligeløn. Altså vejer mors lønindkomst ofte lavere end fars. Dvs. at den offeromkostning der er ved at have mor gående hjemme hos bebs er væsentlig lavere.
I vores eget eksempel har far et meget stort ønske om at være mere sammen med ungerne og ville også gerne tage en del af barselen. Omkostningerne ved det er bare MEGET store, da far tjener 2/3-dele mere i løn end mor. Det gør, at det i realiteten måske ikke er muligt for nogle familier, at far går på dagpenge og holder barsel. Nu er det nemlig nok de færreste fædre, der har fuld løn under barsel, udover de første 14 uger, som mor afholder.
Så hvordan har I det, mænd? Føler I presset for at forsøge familien og det lille ny familiemedlem, som en væsentlig hindring for ikke at tage barslen? |
| RE: Forældremyndighed | Anonym
07.07.06 10:25 |
Glemte lige at nævne at det er uhyggelig sjældent at det her aspekt, jf. ovenstående, med at "far ikke har taget barsel", skyldes at han ikke vil eller elsker sine børn. Det bliver bare utrolig sjældent nævnt i en forældremyndigheds konflikt at det var en fælles beslutning, man traf af økonomiske årsager. |
| Fædre og mødres lønindkomst... | Anonym
12.07.06 09:31 | Mht løn:
Mænd får (generelt) højere løn end kvinder og de har en højere pension. Dette betyder for den enkelte familie ofte, at det er far der må arbejde, da man ellers ikke kan få tingene til at hænge sammen.
Kvinder får (generelt) lavere løn og en lavere pension -som der ikke bliver betalt ind på når man er på orlov.
Dvs at kvinderne bliver "bollet i røven" (Må jeg godt skrive sådan her? ;-) )
-Troede at regeringen gerne ville have flere borgere til at passe de mange gamle... Måske man skulle gøre det endnu mere attraktivt at sætte børn i verden...
Blot nogle tanker.
God onsdag til alle
Irene. (Som har arbejdet i 5 år og er så heldig at manden er nyuddannet og tjener det samme.) |
Information
Der kræves login for at kunne tilføje indlæg eller svar.
Login
|
|